HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København

pligtige alder, en borgerskole, som mindst skulle være på linie med de kommunale friskoler eller en højere pige- eller drengeskole (dvs. bl. a. latinskoler).7 Endvidere førte de lokale skolekommissioner tilsyn med privatskolernes elevlister, lærerpersonale, undervisning og eksamen. Fra 1844 og til 1870ernes midte skete der således en »lovliggørelse« af de private skoler i København, men meget tyder på, at der til trods herfor alligevel fandtes en del ulovlige skoler - de såkaldte smugskoler - der i form havde rødder tilbage til det gamle lærermoderprincip. Gamle koner eller enker samlede således en lille skare børn fra nabo­ laget omkring sig og lærte dem de mest elementære færdigheder samt bibelhistorien og deres egen børnelærdom. For forældrene havde smugskolerne den fordel, at de lå i nærheden af hjemmet, og at man her kunne få passet og undervist flere søskende samtidig, uanset at nogle af dem endnu ikke var fyldt 7 år. Sandsynligheden taler også for, at lærere og bestyrere af disse skoler ofte så igennem fingre med børnenes forsømmelser. De var jo økonomisk afhængige af at stå på god fod med forældrene. Disse »ulovligheder« trivedes i smugskolerne, men også i autorise­ rede private skoler - især i skoler ude på broerne.8For lidt mere end man skulle betale i de kommunale betalingsskoler - fra 1876 1 kr. månedlig - havde forældrene således mulighed for bedre at disponere over børnene, end de havde, hvis de satte dem i en offentlig skole. Her idømtes forældrene en mulkt, hvis barnet i større udstrækning for­ sømte uden tilladelse. Hvor stort omfanget af smugskoleriet var i 1880erne og 90erne kan man ikke ud fra det bevarede materiale i skoledirektionens arkiv sige noget om. B l.a . fordi skolerne jo var hemmelige, og man altså ikke havde tal på børnene. Nogle blev dog opdaget af skolekommisssio- nerne eller af privatpersoner og indberettet til skoledirektionen. Af disse sager kan vi se, at skoledirektionen fra midten af 1880erne reg­ nede smugskolerne for et mindre problem. Det var tilsyneladende i høj grad børn, der af fysiske eller psykiske årsager havde svært ved at klare sig i de kommunale skoler, som blev undervist her. Endvidere fandtes fortsat nogle opsynsskoler, hvor en ældre kvinde passede og underviste 5 -10 børn under den skolepligtige alder.9 Faldet i antallet af smugskoler skyldtes sandsynligvis, at kommunen efter den nye reform af skolevæsnet i 1876 dels var gået i gang med at

71