HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København

resten af århundredet. Dels skulle skolerne ikke kunne anklages for at være medvirkende til, at børnenes helbred blev yderligere undergra­ vet, dels skulle bygningernes budskab have en moralsk og civiliserende indflydelse på børn fra fattige hjem i København. Skolen skulle bringe orden, renlighed og disciplin ind i børnenes liv. Og samtidig skulle respekten for viden og skolegang indskærpes .13 Hvordan løste datidens arkitekter nu denne opgave? Skolernes grundplaner er fra de allertidligste skoler i 1840erne helt symmetriske og velordnede. Klasser lå f. eks. i Østre Betalingsskole (nu Sølvgades skole) fra 1847 symmetrisk omkring trappeafsatsen, og symmetrien prægede også facaden. Dagligdagen i skolen var præget af orden, funktionsdeling og renlighed. Børnenes tøj, madkasser og bøger skulle placeres på faste steder, maden skulle indtages i skolegården eller i rummet i kælderen, bordene stod i snorlige rækker. På legepladsen herskede de lige linier, og ingen kunne undgå at få øje på affalds­ kurvene. Placeringen af funktionærboligerne på skolerne skulle tjene til at ro og orden blev opretholdt, eller som stadsarkitekten udtalte i 1890, da der var tale om at fjerne funktionærboligerne fra skolerne for at skaffe flere undervisningslokaler: »Det maa dog have sin Betydning for Orden og Disciplin, at selv udenfor Kontortiden Inspektøren eller Viceinspektricen med et Øjebliks Varsel kunne være tilstede person­ ligt, at enhver støjende eller højrøstet Lyd i Skolen vanskelig kan undgaa at tiltrække sig den enes eller den Andens Opmærksomhed. Gjælder det i Landbruget med Rette, at det »Er Herrens Øje som gjør Studen fed«, saa gjælder det vel ogsaa med Hensyn til Skolegjernin- gen, at Inspektørens stadige og opmærksomme Tilsyn med Lærere og Elever er af største Betydning, hvis Inspektøren lever for og i sin Gjer- ning, og at dette Tilsyn lettes ham i høj Grad ved at han, før nogen ved det, kan være, hvor han mindst ventes . . . « .14 Inspektøren og vice­ inspektricen kunne således overvåge legepladserne fra deres lejlighed, hvilket lettedes af, at der ingen »krinkelkroge« var. M .h .t. placering af lærer/indeværelser tog arkitekterne hensyn til, at så mange klasser som muligt skulle kunne overvåges fra dørtærskelen. Glasset i den øverste halvdel af alle skolernes døre taler også deres tydelige sprog om den overvågning og kontrol, børn og lærere daglig var udsat for. Respekten for viden og skolegang blev fastholdt gennem bygninger­

73

7