HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Ning de Coninck-Smith

et yderst tungtvejende argument, nemlig de stigende grundpriser i København. Skolerne skulle helst bygges på grunde, som kommunen ejede i forvejen, eller som var billigt til salg. Og derfor kom så mange skoler til at ligge i yderkvarterer eller på områder, hvor det ikke var så attraktivt at bygge, f. eks. op ad Assistens Kirkegård. Men det betød samtidig også, at for en del børn blev skolegang en begivenhed, der foregik isoleret fra børnenes daglige miljø. Selvom der ikke på dette tidspunkt fandtes en egentlig byplanlægningslov for København ,21 så var skolebygningernes placering et skridt på vejen til, at byen gradvist blev inddelt i forskellige aktivitetszoner. Beboelse for sig, arbejde for sig og skolegang for sig. Man genkender her funktionsdelingen og ønsket om orden og symmetri, som var så udtalt i den herskende ideo­ logi i perioden. Den skolehygiejniske bevægelse kom oprindelig fra udlandet, fra Tyskland, Schweiz og Østrig og kan spores tilbage til 1840erne. I 1856 satte skolehygiejnen sine første spor i dansk skolelovgivning, idet Rigs­ dagen vedtog en lov, der pålagde alle landets sogne at sørge for det nødvendige antal skoler bygget efter bestemte hygiejniske forskrifter. Opmærksomheden var især rettet mod lys- og luftforhold i klasserne samt retirade- og legepladsforhold .22 I 1860erne foretog bl. a. lægerne Emil Hornemann og A. G. Drach- mann undersøgelser af sygelighedsforholdene blandt piger og drenge i de højere københavnske skoler. Også teknikere, som arkitekter og ingeniører, blandede sig i debatten .23 I 1880erne og 90erne intensive­ redes den skolehygiejniske debat, dels som følge af nye videnskabelige opdagelser - børnesygdommene bl. a. - dels som følge af den eksplo­ sive vækst i antallet af skolesøgende børn og afledt deraf behovet for nyt skolebyggeri. Fremlæggelsen af nye rystende forskningsresultater om sygelig­ heden i de højere pige- og drengeskoler i København i 1881 var således den direkte anledning til, at Rigsdagen nedsatte en skolehygiejnekom- mission i 1882. Kommissionens medlemmer indhentede oplysninger om sygeligheden hos 30.000 børn fordelt over hele landet fra alle so­ ciale klasser. Heraf fremgik det, at 1/3 af drengene var syge og 2/5 af pigerne. Og jo lavere socialt lag, jo større sygelighed. Hos drengene var kirtelsygen mest udbredt, hos pigerne blodmangel .24 Kommissio­ nen udarbejdede et udkast til en skolehygiejnelov, som dog aldrig kom

76