HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Ning de Coninck-Smith

og ingeniører den helt afgørende indflydelse på udformningen af de mange nye skoler i København i anden halvdel af det 19. århundrede. Det kan forklares ved, at skolehygiejnen på sin vis gav et videnskabe­ ligt grundlag for det berettigede i at formidle de borgerlige dyder, orden, funktionsdeling, renlighed og selvdisciplin, til arbejderklassen og dens børn. Men det kan også forklares med den ændrede opfattelse af barnet, som den borgerlige ideologi var bærer af. Barnet opfattedes ikke læn­ gere som en voksen i kimform, som ville folde sig ud af sig selv. Der­ imod opfattedes barndommen som en selvstændig periode i menne­ skets liv, med en egen fysisk og psykisk udvikling. Barnet kunne følgelig ikke blot udsættes for samme behandling som de voksne, men havde krav på en selvstændig behandling og interesse fra læger eller skole­ myndigheders side. Denne nye opfattelse fik i første omgang konse­ kvenser for overklassens børn, men fra slutningen af 1870erne var det i stadig voksende omfang børn fra de dårligst stillede sociale lag, der interesserede skolehygiejnikerne. Det samfundsmæssige grundlag for skolehygiejnens gennemslags­ kraft var den voldsomme stigning i antallet af skolesøgende børn fra de lavere sociale lag i København. Hermed var det givet, at det måtte blive arbejdet med at skabe det nødvendige antal skoler, der kom til at stå i forreste række i kommunens skolepolitik. Samtidig vakte de mange meget fattige og syge børn, som man ikke kunne undgå at be­ mærke på de københavnske gader eller læse om i avisen, både medynk og forfærdelse. Tog man ikke greb om problemet, kunne man frygte, at disse børn blev ofre for usædelige og umoralske tanker, som de ideer den nye socialistiske og socialdemokratiske bevægelse havde fostret. Skolehygiejnen var således en del af den udbredte filantropiske be­ vægelse, som fandtes i det københavnske borgerskab i perioden. Denne bevægelse havde så stort et omfang, at kommunen kunne støtte sig dertil med sindsro. Bespisningen af de fattige skolebørn forblev således på private hænder igennem hele perioden. Det er nærliggende at forbinde den skolehygiejniske debat med spørgsmålet om de senere værnepligtiges helbred og evne til at for­ svare fædrelandet. I den engelske skolehygiejniske debat var det mili­ tære og racehygiejniske aspekt mere fremme, end det tilsyneladende var tilfældet i den del af den danske skolehygiejniske debat, som

82