HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

assistent i forsørgelsesvæsenet. En af de første dage på rådhuset gik jeg derfor over til borgm. Jacobi i hans træffetid. Han gav mig en god modtagelse og stillede mig antagelse i udsigt, når der blev en stilling ledig. Men det kunne godt vare nogen tid, og indtil da måtte jeg for­ berede mig ved at gøre volontørtjeneste på et fattigdistrikts kontor om morgenen inden hovedbogholderiets kontortid. Herom henviste borg­ mesteren mig til en af sine sekretariatschefer, kontorchef Thierry. Thierry var en original af den slags, som man ikke så let finder nu om stunder. Han gav mig anvisning på et fattigdistrikt på Nørrebro og gav mig i øvrigt besked om at indsende en ansøgning, bilagt forskellige oplysninger, også eksamensbevis; »vi har jo ikke brug for teologi, og De har naturligvis 2den karakter, men De må nu sende beviset allige­ vel«. Da han så fik ansøgningen og eksamensbeviset, for han - blev det mig fortalt - ud i kontoret og gjorde stort postyr: »Denne mand må være ganske gal; han har en eksamen, som han kan blive bisp på, og alligevel søger han ind hos os!« Og da jeg næste gang mødte op og blev meldt hos ham, kom han selv frem i døren, smækkede den op på vid gab, bukkede til jorden og titulerede mig »Deres Eminence«. Det havde naturligvis været mig kærere at få en assistent-ansættelse med det samme; men denne pudsighed var dog en lille opmuntring i min noget triste ekstraskrivertilværelse. Thierry fastholdt for resten den titulation i lang tid, og mindedes den med et vemodigt smil, da han mange år senere som pensionist sad hos mig på mit kontor og drøftede en for ham noget vanskelig sag, hvor - så vidt jeg husker - eminencen lykkeligvis kunne give ham en lille håndsrækning. For øvrigt havde jeg også en opmuntring i selve hovedbogholderiet. Min gerning bestod ikke udelukkende i at være til rådighed for den faste skriver; jeg skulle også på egen hånd revidere nogle hospitals­ regnskaber, heriblandt regnskaber over Kommunehospitalets patient­ betaling, der skulle sammenholdes med tilgangs- og afgangslister for patienterne. Der viste sig at være mange og store uoverensstemmelser, og jeg skrev antegnelse på antegnelse. Til sidst afleverede jeg koncept til ca. 600 antegnelser for det år eller del af et år, som revisionen om­ fattede. Schaarup blev nærmest forfærdet over at få dette opus og troede ikke på dets rigtighed; han sendte derfor en mand ud på Kom­ munehospitalet for underhånden at undersøge, om det dog ikke skulle være en teologisk misforståelse. Men nej; de stikprøver, man tog, be­

94