S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Thøger Bang Kastellet

1 0 0

Christian IV byggede 1624 et par blokhuse på skibsskrog til forsvar af havneindløbet, men han besluttede snart efter at befæste løbet på en mere storslået og mere varig måde. Ca. 1627 begyndte opførelsen af St. Annæ Skanse, et stort værk, hvis perimeter mod landsiden bestod af fire bastionære fronter, liggende som halvdelen af en regulær ottekant. Ottekantens diameter dannede en omtrent 700 m lang retlinet afgrænsning mod søen, så her var plads til opstilling af over et hundrede kanoner, der kunne forsvare havneindløbet. Foran de tre helbastioner mod land var planlagt tre små kronværker (udenværker). Den lange linie lå solret nord-syd (ligesom ved de senere kastel­ ler). Planen til skansen kendes kun fra to ret løse kort (V.L. IV og V ). Med den sædvanlige foragt for terrænforholdene var det meste af værket projekteret i det åbne vand, men medens det nylig fuldførte Christianshavn var bygget på dybder op til y2 m, så ville den nye skanse, som vendte ud mod det dengang åbne sund, komme til at ligge på dybder, som for den sydlige dels vedkommende nåede op på 4-5 m (ifølge Ramsings kort). Det skulle efter mange års arbejde vise sig, at værkets opførelse var umulig. Dets bygningshistorie er, så vidt dokumenterne tillader det, klarlagt af V. Lorenzen og i B.B. Man bar i hvert fald arbejdet på de tre kronværker, men det sydligste ved man ikke meget om. Det mellemste kendes i det refererende kortmateriale kun fra Dahlberghs kort 1658 (V.L. XXII), hvor han dog har drejet det noget for at få det i samklang med det senere kastel. Dets grave angives som halvtørre, og selv da det var nyt, har voldens højde sikkert kun været ringe efter tidens sædvane for sådanne værker. Det var uden militær interesse i 1658. Det nordligste kronværk

Made with