S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 0 2 Thøger Bang kernes magistrallinie derfor ændrede på denne måde (punkterede ligesom hele Chr. IV’s sk a n s e ); derved op­ nås også en bedre samklang med Nyboders gamle nordre afgrænsning (antydet på fig .). Skansens hovedvold mod landsiden nåede man næppe at komme i gang med, meget skulle opfyldes i stranden, og man måtte derfor først bygge den lange linie mod søen, begyndelsen til det senere Langelinie. Dæmningen skulle bygges af store tømmerkister, som med sten blev sænket ned på rette plads; man arbejdede i en årrække, men det lykkedes aldrig at fuldføre den sydligste ende, hvor vand­ dybden var størst. Et par tilslutningsdæmninger fra land blev bygget, bl.a. den, hvor Toldboden anbragtes. Efter nogle års forløb kunne man opstille kystskyts på den lange dæmning, og på kortet V.L. VII 1 er tegnet »Batte­ rier« på dæmningen. Dette kort, som egentlig er en studie­ tegning til voldarbejder på Østervold, giver måske noget af sandheden 0 111 befæstningssituationen i 1647 ; de kanon­ besatte dæmninger er tegnet i direkte forbindelse med det svage nylig anlagte retrencbement langs stranden ud mod Vartov; man får en følelse af, at den kontinuerte forsvars- ring om hovedstaden lå her, og at man ikke rigtig vidste, hvad man skulle stille op med voldenes jordhøje indenfor. Ved krigen 1657 foreslår kommandanten i København, Breda, at batterierne på dæmningen flyttes ind til den sik­ rere position på det (da opførte) kastel indenfor (Lassen nr. 101). Den opførte del af dæmningen udgjorde en stor inge­ niørpræstation; den blev bevaret i kastellet fra 1649, og - hvad der er mere forbavsende - også i kastellet efter Svenskekrigen. Betragter man Henrik Biises plan fra 1665 af det færdige kastel (V.L. bd. 2, III 2, også i »Danmarks Riges H istorie«), gribes man af beundring for den over­ legne geometriske linieføring; den gamle Østervold til venstre i tegningen virker dilettantisk, og, hvad der har

Made with