S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 1 0 7 Isvinteren nødvendiggjorde yderligere palisaderinger mod søsiden, og i januar 1659 lykkedes det kun ved en kraftig isningsanstrengelse at sikre sig mod en svensk styrke, som over isen ville gå uden om Kastellet og ind i byen. Senere lagdes håndgranatrender og jernbeslåede spanske ryttere på volden, og så snart frosten var af jor­ den, begyndte de større forstærkningsarbejder, som ved­ varede hele sommeren; Kastellet var et af de to steder, hvor der arbejdedes mest i den lange slutperiode af belej­ ringen. Der byggedes en hel lille halvbastion på det ud­ satte nordøsthjørne, brystværnet mod søsiden blev til en vold, og der byggedes en tværlinie ud til stenkisterne, hvorfra søfronten kunne flankeres (punkterede på fig .). Efter krigen ville man i 1661 bygge et bredt glacis mod søen (sådan som man i 1659 havde gjort på fronterne mod den rolige Kalvebod Strand), men planen blev næsten om­ gående forladt til fordel for Riises storslåede kastel. For den eventualitet, at det skulle blive omgået, fik det en til­ slutningslinie mod syd med »Saltholms Bastion« (ned mod nuv. Amalienborg). Svenskekrigens kastel fortoner sig på mange punkter. Det blev planlagt kort før krigen, var ikke fuldført ved denne, og blev umiddelbart efter den ændret til uigenken­ delighed. Det gjorde sin tjeneste som et led i byens for­ svar, liggende på et vigtigt hjørne. Det ville have været ude af stand til at spille nogen rolle som isoleret kastel. Christianshavn Christianshavn var en selvstændig by, og dens befæst­ ning udgjorde en selvstændig enhed. Befæstningen fore­ ligger vel oplyst, idet man kender den detaillerede kon­ trakt, efter hvilken den blev bygget; kontrakten blev op­ fyldt i så godt som alle enkeltheder, og derefter ændredes næsten intet før Svenskekrigen.

Made with