S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 131 mark), som ganske tilintetgør det håb, man havde om et godt udfald ved den polske diversion (o: afledende man­ øvre), og giver liden sandsynlighed for, at man uden en kraftig håndsrækning udefra vil kunne fordrive de sven­ ske . . . ,«.47 Begivenheden såvel som den anførte bedømmelse gjorde et voldsomt indtryk i Holland. Således kunne Charisius skrive hjem fra Haag, at »de fleste er her hel perpleks over de tidender med Frederiksodde«.48 Særlig i provinsen Holland var man ivrig efter at støtte Danmark, således at Charisius kunne håbe, »noget profitabel (fordelagtigt) derudi at kunne med tiden effektuere«.49 Mange indså nu nødvendigheden af at hjælpe Danmark, og forstod, »at det høj tid er, sig selv at konservere, når ilden udi deres nabolag overhånd tager«. En hjælp for den danske sag var det også, at indbyrdes spænding mellem Frankrig og England gjorde Holland noget dristigere.50 Men som altid tog det lang tid at nå til en beslutning i Holland. Og Generalstaterne gik extra langsomt til værks i denne sag,51 idet de sikkert nødig ville tage et for anti- svensk standpunkt, førend de kunne sende en flåde i søen. Og det kunne på grund af årstiden først ske i løbet af et par måneder. Som bekendt forstod Karl Gustav at udnytte den frist, som vinteren gav ham. D. 30. jan. 1658 gik han med sine tropper over Lillebælt til Fyn, og d. 5. febr. videre derfra til Lolland-Falster og Sjælland. »Det håb, man havde gjort sig om, på grund af et begyndende tøvejr, at se denne stad befriet fra fjendens angreb, er senere ganske forsvundet«. For at undgå at »sætte kronen, det kongelige hus, flåden, kort sagt hele riget på spil«, som Beuningen skrev hjem ,0- gik danskerne til den forhandling, der endte med den meget hårde Roskildefred d. 26. febr. 1658. Den kom til verden ved engelsk-fransk mægling, idet svenskerne stadig holdt hollænderne udenfor. 9

Made with