S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København Hvad Karl Gustav trængte til, var med andre ord et pusterum, men vel at mærke under sådanne forhold, at han samtidig kunne opretholde sin hær. Forhandlingerne i København gav ham et nærliggende påskud til at for­ længe sit ophold i Danmark udover den 1. maj, som var afmarchdatoen ifølge Roskildefredens § 16. Han opgav re­ solut allianceforhandlingen, som ikke kunne give noget grundlag for at blive i Danmark, og lagde i stedet hoved­ vægten på den samtidige forhandling om Roskildetrakta- tens forståelse. Derved var han på traktatlig grund, og stod langt fastere overfor de to mæglermagter England og Frankrig såvel som overfor den øvrige verden. Omslaget viste sig klart i Karl Gustavs instruks til am­ bassadørerne i København den 23. april. Han beordrede allianceforhandlingerne opgivet og krævede i stedet sin opfattelse af Sundspærringen gennemtrumfet i en tillægs­ aftale til fredstraktaten, den såkaldte Neben-reces. End­ videre hed det, »at Kongl. Maytt. icke kan drage uth sin armée för an som fredspacterne och alle desse föreskrefne puncter och saker åre effterkomne«.64 Der var mange an­ dre krav end dette, alle store og ensidige, som utvivlsomt ville vække hårdnakket modsigelse. Der var f.eks. kravet om aftakning af alle fremmede tropper i dansk tjeneste. Karl Gustav ville ikke finde sig i et Danmark»j harnesck«, da han ingen tillid havde til, at det ville holde freden. Hans frygt for Danmark begrundedes med påstanden om, at det »icke obekannt ähr, huadh consilia Beuningen ån suggere- rar och huru (hvorledes) han ännu sökier att broulliera (spolere) wårket, så och huru Rosenwinge medh the pol- niske (polske), dansikske (danzigske) och brandenbur- giske i Hollandh sammentreda och iem föra (samordner) sine concilier (planer)«. De sidste påstande havde mest karakter af propaganda beregnet for England og Frankrig. De faktiske tilstande i Danmark var i virkeligheden ganske andre. Den svenske hovedforhandler Steen Rielke

Made with