S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 5 4 Finn Askgaard nyheden herom ville opgive hjælpen til København, men »skulle de nu uagtet alle ræsoner (grunde) og persvasio- ner (overtalelser)« alligevel fortsætte deres udrustning, så skulle han holde et skib rede i Texel for at kunne sende bud hurtigst, når flåden løb ud.136 D. 8. sept. notificerede Karl Gustav overfor Generalstaterne, at Kronborg var fal­ det; for at gøre et godt indtryk frigav han en del arre­ sterede skibe og undskyldte deres tilbageholdelse.137 le Maire havde medbragt denne notifikation af 8. sept., og Appelbom sprang naturligvis øjeblikkeligt til. D. 25. sept. søgte han at udnytte situationen med en memorial til Generalstaterne. Han udtalte ligesom sin konge, at Kronborgs fald ingen som helst skadelig virkning ville få for Hollands handel. Men det, han især kredsede om, var den hollandske hjælp til Danmark. Han førte her det argu­ ment i marken, at Holland ikke var traktatlig bundet til Danmark, idet den dansk-hollandske alliance jo var blevet ophævet ved Roskildefredens artikel 2, som satte alle Danmarks svenskfjendtlige alliancer ud af kraft. Appel­ bom sluttede sit indlæg med at sige, at en uforstyrret handel måtte være langt at foretrække for en unødvendig krig.138 Skønt Charisius i de følgende dage levede i fortsat angst for, at Kronborgs fald skulle skade hans lands sag,139 så ophævedes denne virkning dog ganske af situationens an­ dre momenter. Selv om Karl Gustav i to omgange havde frigivet arresterede nederlandske skibe,140 så ville man dog i al fremtid være prisgivet det stærke Sveriges luner. Fra England skrev den hollandske ambassadør stadig om en­ gelsk svækkelse efter Cromwells død.141 Og det svenske parti svækkedes yderligere ved, at Brandenburg, kejseren og Polen med en mægtig hær var rykket Danmark til und­ sætning. Med en hær på ikke mindre end 37.000 mand og et stort artilleri var de allierede brudt op d. 8. september og stod allerede nu i Hertugdømmerne.142 Alt dette til