S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 5 8 Finn Askgaard landske skibe var blevet identificeret, og man kendte nøje deres bestykning. Det havde været diskuteret i den sven­ ske ledelse, om man ikke burde udnytte den fordelagtige søndenvind og angribe den hollandske flåde under gun­ stige forhold. Rigsadmiralen Karl Gustav Wrangel var meget ivrig herfor, og kongens følelser trak i samme ret­ ning. Franskmanden Terlon, der befandt sig i Karl Gu­ stavs umiddelbare nærhed, fortæller, at det var fornuft­ grunde, der fik kongen fra angrebsplanen. Det var imod hans interesse at stå som angriber. Han risikerede derved at komme i egentlig krig med Holland, hvorimod han ved en defensiv holdning kunne vente, at Holland også frem­ tidigt ville forblive i sin rolle som hjælpemagt og kun sende Danmark den pligtige hjælp efter de dansk-holland­ ske forsvarstraktater. Desuden ville Karl Gustav nødig tage ansvaret for et nederlag, der skete ved et svensk an­ greb, når flertallet af de tilstedeværende rigsråder anbe­ falede en defensiv holdning. Herved blev det da. Den store svenske flåde lå kampklar lige syd for Kronborg, men den rørte sig ikke.151 Det var lykkedes Sverige at bringe en virkelig impone­ rende flåde i søen. Den bestod af ikke mindre end 45 or­ logsskibe, hvoraf de 14 dog var handelskrydsere. Den havde en bestykning på ikke mindre end 1838 kanoner, og der var i alt 6.649 matroser og soldater om bord. En stor del af soldaterne stammede utvivlsom t fra belejringshæ­ ren omkring København. Flåden var inddelt i 4 eskadrer. Den første førtes af rigsadmiralen selv; hans stander va­ jede fra skibet Victoria, der havde 74 kanoner og 370 mand (matroser og soldater) om bord. Anden eskadre før­ tes af admiral Klas Bjelkenstjerna på Draken, der talte 66 kanoner og et mandskab på 296 mand. Tredje eskadre havde Henrik Gerdtsson Sjohjelm på Cesar som chef; sk i­ bet medførte 54 kanoner og 217 mand. Endelig ledede ad­ miralløjtnant Gustav Wrangel fra Herkules den fjerde