S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København

X7 7

teren hindrede enhver tanke derom. De allierede erobrede Als den 4. december, men derved blev det.235 To overmåde truende foretagender ventede således Karl Gustav i det kommende forår. Der var i virkeligheden kun een måde for ham at slippe ud af klemmen på. Det var at erobre København. Mange svenske var nervøse ved disse planer; men Karl Gustav kunne afvise dem med fortidens erfaringer. Havde svenskerne ikke haft den mest fuld­ komne sukces ved Frederiksodde, hvor forholdene ikke havde været meget bedre for tropperne? Havde isen ikke tidligere båret svenskerne frem til deres største triumf? Det er troligt, at tanken om en storm har taget form, så snart Karl Gustav har hørt om de forskellige hollandske ud­ sættelser, altså omkring midten af december. Hurtigt sat­ tes der omfattende forberedelser i gang.236 Uden nogen form for overraskelse satte det svenske an­ greb ind om morgenen den 11. februar henad klokken 1. På grund af de hollandske troppers fordeling kom de til at deltage i kampens første og sidste fase, der udspillede sig henholdsvis på Christianshavn og på Østervold. Den svenske plan gik ud på at storme byen på dens svageste sted, over isen på Kalvebodstrand, og ind mod Slotshol­ men og Løngangen. En vanskelighed bestod der dog deri, at stormtropperne risikerede at blive udsat for en ødelæg­ gende flankebeskydning fra den lille fregat Højenhald, der lå ud for Kongens Bryghus (nuværende Frederiksholms Kanal 29) og fra Christianshavns flankebastion mod Kø­ benhavnersiden, det såkaldte »Skarpe Hjørne«. Et led i planen måtte det derfor være at sætte disse flankestillin­ ger ud af spillet allerførst. På Christianshavns vold stod blandt andet halvandet kompagni valloner fra det holland­ ske hjælpekorps. Det svenske angreb mod Christianshavn forfulgtes af uheld. Under ledelse af den uforfærdede grev Clas Thott gik de hvidklædte stormkolonner over isen mod Amager.

12

Made with