S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 17 så borgerne kunne få deres fordringer betalt enten med penge, varer, jordegods eller på anden måde. Dette ville i sig selv være kristeligt og billigt, og kongen ville her­ ved ikke alene befordre menighedens gavn og fremtarv i handel og næring, men også sikre sig fremtidig velvilje »af os, som stedse er her næst ved hånden, når derom an­ modes og forstrækning behøves«. Man foreslår, at for­ dringerne betales ved en almindelig landehjælp, da de er blevet erlagt til kongens og rigets bedste, og det derfor er rimeligt, at alle undersåtter betaler til det, »og ikke nogle få alene drage og udstå kan eller bør«. Borgernes andragende fremkaldte visse spekulationer hos magistraten. Det kunne ikke afvises, når så mange fremragende borgere stod bag, og man vovede heller ikke i erindring om ydmygelsen i 1650 at fremsende det, som det var. Man foretog derfor en omredaktion, der fjernede de skarpe udtryk i indledningen, og som i højere grad slog på borgernes nød og appellerede til kongens velvilje. Selve privilegieforslaget var også omformet, de reelle krav var stort set beholdt, men motiveringen var ofte ændret, og nu og da havde man også firet i det reelle. Ved kravet om, at alle skulle svare byens tynge, hedder det »undtagende professorerne, gejstlige og deres enker, graduerede per­ soner, så og de kongelige tjenere«. Forslaget om de 24 eller 30 mænd var bibeholdt, kun var tallet ændret til 32, og man havde slettet forslaget om, at de 32 mænd kunne sammentræde på eget initiativ, hvorved deres indflydelse ville blive begrænset betydeligt. Endelig havde man helt udeladt det mest vidtgående politiske for­ slag: at borgmestre og råd skulle have direkte adgang til kongen. Hvad de praktiske anordninger angår, fremførte man derimod hele afsnittet om borgernes fordringer så godt som uforandret, kun med nogle formelle ændringer, der måske gjorde det lidt blidere i tonen. 2

Made with