S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 31 opnåede. Da de stadig havde svært ved at skaffe sig ud­ kommet, blev der den 18. september 1659 givet tilladelse til, at norske og jyske studenter måtte rejse til deres hjem ­ stavn.30 Nogle af dem slap bort, men de fleste måtte blive, og nøden voksede blandt dem. Omsider fik de lov til at gå rundt og samle penge ind. »Eftersom befindes nu desværre at være så mange fattige studenter her på stedet, som hverken kan nyde kost i kommunitetet, ej heller har no­ gen anden middel til deres underhold, eftersom de, som forældre og venner have andetsteds, nu i denne besværlige tid ingen undsætning fra dem kunne have, og de, som ville rejse hjem, kunne for denne hårde vinters skyld ej bort­ komme, hvorved mange af hunger og kuld formedelst mangel af klæder og føde må vansmægte, og er at befrygte, at en del skulle i så måder forårsages enten deres bog gan­ ske at overgive eller til ulovlige midler at gribe«. De studenter, der havde stået på voldene, fik løfte om at skulle befordres til kald og andre stillinger fremfor an­ dre, og i mange tilfælde blev løftet holdt.31. En islandsk student, Odd Ejulfsson, fik således af det theologiske fa­ kultet følgende vidnesbyrd: »Han greb til våben for riget og fædrelandet og viste sig så kæk og tapper, at han ej alene med magt drev fjenderne tilbage, men også i udfald tilføjede dem skade og vendte tilbage belæsset med bytte. Ved denne sin tapperhed har han erhvervet sig adgang til, ifølge det kongelige brev, at komme i særdeles betragtning fremfor andre ved besættelse af embeder, til hvilke han måtte synes skikket«. Anbefalingen skaffede ham straks efter krigen embedet som rektor i Skålholt.32 Et synligt bevis på den krigeriske hæder, studenterne havde vundet under belejringen, var det, at studenterne fremtidig bar kårde, hvad der var en stor hæder, og som skabte øget respekt om dem, navnlig hos deres permanente fjender, adelens tjenere og de unge officerer.33