S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

6 4 Thøger Bang kettet, har brystværnet en dækningshøjde af ca. 1,30 m, medens det for den til færdsel beregnede »voldgang« bag­ ved har en dækningshøjde af ca. 1,90 m. Foran volden ses graven, og foran denne er på profil III vist et »glacis«, der virker som brystværn for den »dækkede vej«. Profilerne I, II og III er ældre voldprofiler, og man be­ mærker brystværnets ringe tykkelse og voldens stejle yderskråning. Hældningen er godt 53°. En sådan skråning virker psykologisk næsten som lodret; til sammenligning er tegnet et lille skråt liniestykke a, som viser hældningen (34°) af en moderne »stejl skråning« (jernbanedæmning eller Københavns V esten cein te). De stejle skråninger kan kun gøres holdbare ved en omhyggelig opmuring af yder­ siden med græstørv i stor dybde, men til gengæld er de vanskelige at bestige. Profil IV tør anses som norm for den senere byggede Østervold (se afsnittet om denne). Yderskråningerne er fladere (ca. 40°) og dermed mere stabile, og brystværnet er bredere. Volden søgte ikke sin styrke i den stejle skråning, men i aktive forsvarsmidler og i hindringer anbragt foran. Det er en mere moderne vold end de andre, men tilsyneladende er den m isforstået af mange samtidige. Det er således opfattet som et vidnes­ byrd om en ringe kvalitet, at det var muligt at ride over den; af grunde, som senere omtales, var der mellem volden og graven en bred terrasse, som i hjørnerne gav gode mu­ ligheder for tilløb, og så skulle heste nok kunne komme op ad den 5*4 m høje skråning (velvilligst meddelt af rit­ mester V. Bonnesen). Endnu en grund til, at man kunne tillade sig en profil som IV i stedet for de ældre I, II og III, var den voksende matematiske dygtighed. Thi så længe man simplificerede beregningerne ved at regne, som om de for forsvaret af­ gørende linier faldt sammen med magistrallinien, var man interesseret i at gøre afstanden mellem denne og voldens ildlinie (stykket MI) så lille som mulig.

Made with