S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 65 Medens man lagde megen vægt på den rette konstruk­ tion af voldens yderside, bekymrede man sig lidet om dens inderside. Man kom op på volden, som man bedst kunne, og vitterligt eksisterende ramper til voldgangen er sjæ l­ dent indtegnede på fæstningsplanerne; at dømme efter jordfund har skråningen ofte været stærkt udjævnet. Før svenskernes storm på byen beordres, at borgerne skal an­ skaffe sig issporer, så at de lettere kan komme op ad vol­ dens vinterglatte inderskråning. I det følgende benyttes nogle steder gamle måleenheder. Længdeenheden er en rode å 12 fod, og den kan med til­ strækkelig nøjagtighed sættes til 3,77 m. Om det er »rhinsk mål« eller »sjællandsk mål«, er ligegyldigt til vort formål, da forskellen er mindre end 1 %. Ved fortifika- toriske arbejder benyttedes ofte decimalinddeling, men det blev normalt gjort således, at den nævnte rode deltes i 10 decimalfod, som igen 10-deltes (se f.eks. Freitag: »Architectura militaris«, Leyden 1631). Det kan nævnes, at alle de kort i V.L., som har målestok i roder eller ube­ nævnt målestok, benytter det her omtalte rodemål (de ved kortgengivelserne anførte vejledende målestokstal afviger indtil 25 % fra det rette). I beskrivelsen af fæstningen vil Christian IV’s frem­ skudte forskansninger ved Søerne kun blive omtalt i for­ bindelse med krigshandlingerne. Da de imidlertid på de gamle kort fylder meget på grund af deres store udstræk­ ning, kan der være grund til at fremhæve, at deres volde var ubetydelige. Benytter man som mål for et fæstnings­ anlæg det samlede rumfang af jorden i dets volde, bliver forskansningslinien sådan noget som Vs af den fæstnings­ linie, danskerne forsvarede i 1658-59; målt med samme målestok bliver denne igen kun ca. x/z af den udbyggede fæstning år 1700. Hos mange vil ordene »Københavns gamle volde« vække associationer om vejrmøller og om rig bevoksning. Der var 5

Made with