S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

7 8 Thøger Bang nogle kølerum i volden; fundet blev anledning til, at G. F. Lassen udgav sin bog om Københavns befæstning. Går vi tilbage til Jarmers Bastion og går mod syd, så følger Vesterport Bastion. Den blev allerede ved sit anlæg 1618-19 forsynet med en »kat«, hvis artilleri blev sær­ deles nyttigt under belejringen. Bastionen var stor - i for­ hold til de andre samtidige - og lidt uregelmæssig, dels på grund af porten og dels fordi den nye voldlinie her blev forskudt i forhold til den gamle. På strækningen ned til stranden og et stykke langs denne blev den nye vold nem­ lig lagt foran den gamle voldgrav, der stadig benyttedes til møllegrav. I hjørnet ved stranden fulgte den halv­ bastion G, som Ulrik Christian Gyldenløve så heltemodigt skulle forsvare under belejringen, og som blev det punkt, hvor den svenske storm var lige ved at lykkes. Bastionerne var alt i alt små, og betragter man en sam­ let plan af fæstningen 1658, er modsætningen til de mere moderne store Østervoldbastioner påfaldende. Flere af flankerne var under 20 m lange, så de kunne kun give plads til et svagt gravforsvar. Profiltegning III (fig. 1) viser den voldprofil, som Chri­ stian IV anvendte ved København i denne periode. Den kendes fra kontrakterne om hans Østervold, men er sik­ kert også benyttet mellem Nørreport og Vesterport. Mel­ lem Vesterport og stranden blev volden noget smallere. Voldens højde var overalt 10 alen, en normal god byvold. Derimod var det i underkanten af tidens standard, at en så stor og vigtig fæstning, anlagt på jævnt terræn, ikke fik glacis med dækket vej, men det blev ofte udeladt ved Christian IV’s fæstninger. Det på tegningen viste blev først konstrueret, da svenskerne lå foran i løbegravene. En ravelin foran porten fik man heller ikke, og det synes ikke at have været påtænkt. Sådan stod Vestervold indtil Svenskekrigen, og kun ved enkelte lejligheder omtales lidt vedligeholdelsesarbejder.