S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 9 3 vi på tegningerne fra 1650’erne af Fredericia. Georg Hoff- manns matematiske metoder kender vi, idet hans fætter Chr. Heer (også en habil fæstningsingeniør og -forfatter) fremsætter dem i »Speculum artis muniendi« (Leipzig 1694), selv om de på dette tidspunkt må have virket noget forældet (Hoffmann var da for længst død). Heer omtaler metoden som en »invention«, og den har det for datidens fæstningslitteratur usædvanlige matematiske særpræg, som er skitseret ovenfor. Metoden er anvendelig for bastioner anbragt på hjørner, hvis vinkel kan have enhver størrelse mellem 90° og 180°, og som et biresultat af den subtile konstruktion opnås det ikke sædvanlige, at en kurtine bliver eksakt lig summen af facerne ved samme front. Både på Østervold og ved Fredericia er vinklen med tilnærmelse 180°, og en til kon­ struktionen svarende regning giver i dette specialtilfælde face = halvkurtine = 2 gange flanken, og en vinkel på 45° mellem face og kurtine. Et andet sted nævner Heer, at Fredericias kurtiner er 42 roder, og med dette mål giver regningen en frontlængde på ( l + |/2 /2 )-42 roder = 270 m, hvilket stemmer så godt, som man kunne vente, med den foran nævnte frontlængde for Østervold, og de andre rela­ tioner stemmer også. Vi skal ikke her gå ind på en mere detailleret undersøgelse. I bogen betragtes som eksempler dels vinklen på 180°, som lige er omtalt, og dels vinklen 120°, d.v.s. i en regulær sekskant, og det er netop det til­ fælde, som indtræffer ved det 1649 påbegyndte kastel, hvor metoden også blev anvendt. I det sidstnævnte tilfælde bliver resultatet fortifikatorisk mindre godt, og Georg Hoffmann var selv sammen med Axel Urup i 1661 med til at godkende Riises plan til det nye kastel. Ligheden mellem Østervold og Fredericia viser sig ikke blot i plantegningen, men også i voldens profil, og ligele­ des kom udførelsen af arbejderne til at forløbe parallelt de to steder.

Made with