S_Punch_1893

2 0 3

Kj©benhavn rundt uden Penge. (Fortsat fra Nr. 24 .)

Tillige overdrages det denne Committerede at drage Omsorg for Anskaffelse. Ophængning og Ved­ ligeholdelse af Rulle- og Trækkegardiner, imod at der herfor bevilges ham et ,,Bestillings“tillæg af 2000 Kr. aarligt. V) En ditto for Anskaffelsen af Protokoller. Han kan umuligt bestille mere. VI) En ditto for Nedbrydning af Skillerum i Con- toirerne og Anbringelse af nye Skillerum, naar der skal forandres i disse. Da saadanne Forandringer bør foregaae til enhver Tid. faaer han saamænd ogsaa Læs nok. VII) En ditto for Flytning af Inventarium fra det ene Contoir til det andet, naar der til enhver Tid træffes forandret Disposition af det til enhver Tid be- staaende — eller altsaa egentlig ikke bestaaende — Forhold. — Det overdrages tillige denne Committerede at føre Opsyn over den herved nødvendiggjorte Flytning af Plader paa Dørene, imod at han herfor erholder et „Bestilhngsutillæg af 2000 Kr. aarligt. Skulde det ved nærmere Erfaring vise sig, at andre Committerede ved Contoirerne behøves, forbeholdes nær­ mere Bestemmelse desanbelangende. Hver Committeret oppebærer en aarlig Gage al 8000 Kr., der stiger med 1000 Kr. hvert 2det Aar indtil 14000 Kr. Mere kan vi ikke give foreløbigt. Hver af de ovennævnte Commissarius’er har natur­ ligvis sit særlige Contoir. der bestyres af en Contoir- chef med Assistance af 3 å 4 Fuldmægtige, 17 Assi­ stenter, af hvilke 19 lønnes som 1ste Klasses Assi­ stenter, og Resten som det kan træffe sig, samt det fornødne Antal Elever, der lønnes med 15 å 20 Kr. maanedligt med Stigning af 1 å 2 Kr. mdlgt. efter 3 Aars Forløb. — Det var nu det Vigtigste medHensyn til Contoirerne. Saa maa man jo ogsaa have et Expeditionscontoiy, et Kasserer- og et Bogholdercontoir o s. v., af hvilke Expeditionscontoiret har at tage de indkommende Sager til Efterretning, Kasserercontoiret, at modtage og udbetale Penge og Bogholdercontoiret at skrive dem op. men da" dette følger saa nogenlunde af sig selv. skal jeg ikke gaae videre ind herpaa, men blot bemærke, at her ikke vil være at ansætte særlige Committerede, idet Expeditionschefen, Kassereren og Bogholderen committere sig selv. Naturligvis imod et ,.Bestillings"tillæg. Saa sparer man jo da Noget. Ved de for circa nogle hundrede Aar siden i det daværende Danmark bestaaende Statsbaner skal der engang have været et „Contoir for Kjøb og Salg af faste Eiendomme,“ hvilket man, ubegribeligt af hvad Grund, atter ophævede nogle Aar efter, at Chefen for dette Contoir havde holdt Bryllup. Dette var en stor og skjæbnesvanger Feil. thi" hvorledes i Alverden skulde man dog faae kjøbt og solgt alle de Masser af for­ nødne og ufornødne Eiendomme, der dagligt udkræves og kunne undværes vect en Jernbane, naar man ikke havde et særligt Contoir for disse Begivenheder? Et saadant Contoir maa vi derfor absolut have oprettet paa Bornholm, og skal der da under dette tillige hen­ lægges Betaling af Regninger paa Knibtænger, Vridt- boer, Skrueziehere, ■Søm og de Tudehorn, som at de i gamle Dage stod og blæste i ved det lille Hus ved Gyldenløvesgade. — Chefen for Contoiret for faste Eiendomme kan lige­ ledes være sin egen Committerede. — Samtlige Committerede tituleres i Forretningsfor­ hold som .,Hoved-Over-Krigscommissarius’“er. — (Fortsættes.)

Frokosten. Det gik med Restaurateuren aceurat. som det skulde. Han var villig Da det virkelig stod ham klart, hvem han havde for sig, nemlig m ig, Sven Habenicht, Medarbeider uden Penge ved Nordens største Vittighedsblad, saa var han der. Snart stod han paa Hovedet og snart paa Benene for at tækkes mig, og hans Hær af Opvartere var bleven sat i slag­ færdig Stand for at kunne efterkomme ethvert af mine Vink. Hans Datter kom og friede til mig, og jeg vaklede længe. Men da jeg hørte, at hun kunde medbringe 100,000 Ki-. i Medgift, viste jeg hende koldt af. Penge — uha! Dagmartheatret. Je g viste R ii s - K 11 ud sen s Anstalt den Ære at standse udenfor den i 5 Minutter for at modtage Hyldning af de tydske Skuespillere. Overfor mig følte de sig som „Excellencens Børn.“ Directeuren tilbød mig 1,000 Mk. pr. Aften for at optræde som Gjæst i alle mulige Roller. Je g smilte medlidende tiJ ham og pidskede paa Kudsken. Tilfods. Det var Noget, jeg ikke skulde have gjort. Jeg skulde ikke have pidsket paa Kudsken. For det førte bare til, at han reiste sig paa Bukken, vendte sig om og smed mig paa Hovedet ud af Vognen, medens han raabte: „Jeg skal lære Din forbandede Døgenigt at være næsvis mod ordentlige Folk!“ Saa jollede han af med Æsken. Og jeg samlede tankefuld mig selv op af Rendestenen, satte min Hat forkeert paa og fortsatte Expeditionen tilfods. Dosseringen. At jeg slap for Droschen, betragtede jeg som en Vinding. Nu kunde Folk dog see hele min Person, medens Æskens Sider hidtil havde skjult saavel mine prima Giegerlbuxer som mine himmelstræbende Laksko. Opfyldt af berettiget Stolthed over mig selv spadserede jeg hen ad Dosseringen, ogsaa kaldet Grosseringen formedelst de Folk, der bebo lysthusene. Pludselig fik jeg i det Fjerne Øie paa Østerbro, og en Kuldegysen gjennemfoer mig. Je g vendte om og kom snart igjen tilbage ti! det Sted. hvor Magistraten har skaaret Enden af Ladegaardsaaen. (Fortsættes). Til Sven Abbenix. Onnertegnede Drosselkusk Nr. 1325 ve herve‘ la' 1 dem vije. a jæ anligger Sag imod Dem i Følje Laavens Paregraffer for løsagtig omgang mæ medmænsker,