S_Punch_1893

218

Mel.: »Du er rig, Du er

deilig, o Syd!«' Det var ikke blot Dig, o Tittit! Der kom ækelt deran, maa man lade; JSe blot alle de Ferslewske Blade, Hvor de brød deres Smule Forstand! Man Parti skulde ta’e paa en Frisk, Og saa gjaldt det om ikke at feile — Som et vist lille Dyr mellem Negle, Blev det hverken til Fugl eller Fisk. Til vor Lykke besidde vi Mænd, Der tør sige, hvor Coursen skal rettes, Og hvorhen at Bestikket skal sættes, Der tør holde alvorligt igjen, Og, naar Svikmøller sættes igang, Kan en vaklende Mængde belære; — Det er saadanne Mænd, til hvis Ære . Vi har skrevet vor prunkløse Sang!

Du er rig paa Ideer, o Tittit! Men naar man Dig i Kortene titted’, Var der noget beregnende »Vett’et«, Der har tidt Dig nok ført lidt for vidt. Du har ofte vist Kuglerne støbt, Hvormed Andre Du fik til at skyde, Hvad de senere sikkert fortryde, Naar de saae, de var solgt — eller kjøbt. Denne »Husholdnings Store«, som vi see Alarmere en samlet Befolkning, Blive Gjenstand for knusende Tolkning, Var den ikke Din egen Idee? Naa, den bli’er nu vist neppe en Smaus; Selv Privatbanken lukker jo Døren, Mens i Esbjerg man slaaer lidt til Søren Eller tager til Norge Reissaus.

K j e b e n h a v n r u n d t u d e n P e n g e . Go on. Jordomseilere tager nogle ubarmhjertig lange Skridt. Je g pustede og kunde ikke vinde med. „Stop en halv, Kammerat,“ sagde jeg. „De løber som et Pacifiktog. „Det er Vanen, Kjære! Je g har engang paa Væddemaal løbet omkap med et Telegram fra New York til San Francisko. Væddemaalet vandt jeg, men jeg tabte 25 Pund.“ „Ja, det var slemt,“ bemærkede jeg. „Man skal aldrig indlade sig paa den problematiske Sterling. Saadant et Creditiv er kun for en Fidibus at regne. Han sendte mig et alenlangt, dybt forstaaende Blik og fremviste sine hvide Bladnegertænder.