S_Punch_1893

227

da giver dette 1095 ti aarligt, hvoraf de 13 H Skidt altsaa er en ret forsvindende Deel. Overføre vi dette Forhold paa „Stores“, bliver altsaa Qvæstionen den : E r der Skidt eller Godt ved den? I første Tilfælde maa man jo acceptere den, medens den i sid­ ste Fald absolut maa forkastes. Han vilde derfor fore- slaae, at der nedsættes et Udvalg, bestaaende af 2 Med­ lemmer af Natrenovationsselskabet, Entrepreneuren for Dagrenovationen, 2 Pladsformænd ved Kulerne samt vedkommende Borgmester, der havde at anstille nær­ mere Undersøgelser i denne Henseende og derefter at indgive deres Betænkning. D et fo r s ig t ig e M ed lem : Kunde vi ikke heller stille os paa begge Sider, ligesom . . . i D ir ig e n te n : Fornærmelige Hentydninger maa ikke fremføres. D et a ltfo r v it t ig e M.: Kan der ikke tilføies en Passus om, at Magistraten skal lade Salget af „Al­ mindeligheden“ gaae tilbage, dersom det viser sig, at „Stores“ staaer bag ved Kjøbet? D et v e lu n d e rre tte d e M.: Et Forlydende vil vide, at alle Stores-Indbyderne ville forlange deres j Navne slettede, hvorefter der vil fremkomme en ny | Indbydelse med alle deres qvindelige Familiemedlem- j mers Underskrifter. D et id io tis k e M.: Maa jeg gjøre opmærksom paa, at det Idiotiske ikke er tilstrækkeligt repræsen­ teret i det gjorte Forslag. Der mangler en Vending om det capitalistisk-militaristisk-socialistisk-ukristelig- rabulistiske Princip. D e t gn a vn e M.: Je g synes, vi skulde rette et Mistillidsvotum til en bestemt Mand, ligesom alle de Andre gjør. Id io te n : Maa jeg . . . . Det ju r id is k e M.: Saavidt mig bekjendt, ere alle Bladets Budkoner Medlemmer af den samme Syge­ kasse, og Formanden for denne - ja, mine Herrer, han er blandt Indbyderne til Stores! (Fy, Fy! Væk med ham!). Denne Mand bør nedlægge sit Mandat! (Hør! B ravo!). Id io te n : Maa jeg . . . . D ir ig e n te n : Saa erklærer jeg hermed det soci- aløkonomisk-statistiske Medlems Forslag omNedsættelse af et Udvalg for vedtaget, og hvis ingen Flere begjærer Ordet — (Pause) — giver jeg Ordet til det idiotiske Medlem. I d io te n : Det forekommer mig, mine Herrer, at Stores falder saa udmærket sammen med det idiotiske Princip, at jeg vil foreslaae, vi slutter os til Stores- mændene; det mener jeg, at jeg skylder min Stilling som (Repræsentant for den rene, uforfalskede Idiotisme. —Men forresten kan jeg ogsaa meget godt sympathisere med Bevægelsen imod Stores, saa jeg veed sgu allievel inte rigtig . . . . . Hvad troer De? (Stemmer: Vi'troer, De er et Fjols!) — Ja , naturligvis er jeg det; det er

jeg jo pidsket til efter min Stilling. Men faaer vi nu tidlig eller seent disse Stores, hvad skal der saa blive af Rullekoneindustrien, af Kakkelovnsrenserne, Ka- drejerne, Pibeslangefabrikanterne o A.? Hvorhen jeg end vender mit idiotiske Blik, seer jeg . . . — Ved at see sig om i Lokalet opdager Idioten, at alle de Andre er væk, og nu begynder Munden derfor først ret at løbe paa ham, og han snakker væk i halv­ anden Time, hvorefter han foreslaaer en Resolutipn om, at alle Mennesker, med Undtagelse af ham selv, er gale, idet ban ikke er gal, men kun Idiot, altsaa rela­ tivt fornuftig. Resolutionen vedtages enstemmigt ved Haands- oprækning. — Mødet hævet. t S t o r e s .

U, Fædreland! hvad har Du tabt, Da disse Stores sover? De »Vette«-Planer, der var skabt, Bortskylled Tidens Vover. De Planer brast, man havde drømt Til Held for hele Folket, Som Nellemann beskytted ømt Og nu tilsidst fortolked’. Men skjøndt de nu blev skyllet hen, Dog ingen Djævel lover Os for, at de kan gaae igjen, Naar Stormen driver over: Hold derfor ud, mit Fædreland, Og vogt Dig for Kabale! Husk stadigt paa Hr. Nellemann Og paa hans sidste Tale! Naar disse Planer, der blev skabt, Fik Lov at drive over, Mit Fædreland! Du har ei tabt, Naar blot Du ikke sover.