S_Punch_1893

235

som krymper sig ved at fremstille den bare, nøgne Mandfolkelighed. I Aborreparken optræde derfor Hale- negrene med Jacobinernathuer paa, hvorved Velanstæn- digheden frelses, og man bør ikke tage Anstød af, at Figurerne i Ørstedsparken og Østre Anlæg endnu ikke ere forsynede med et saadant præserverende Figenblad; der er hos en større Næringsdrivende i Tricotagebran- chen allerede bestilt baade Nathuer og Underbeenklæder til samtlige Figurer; Ordren er bare ikke effectueret endnu. Mile. J e a n n e d’A r c er der stillet baade en an­ stændig Kjole og en Knækparasol i Udsigt, og man har contractmæssigt forpligtet sig til at levere den pande­ kagetrillende Diskoskaster et P ar Svømmebuxer, medens den døende Fægter skal have et Hefteplaster paa Saaret og indlægges paa Communehospitalet, hvad baade han og Publikum var bedst tjent m ed; ellers ligger Raden jo og forbløder. Hvorvidt nogen af Figurerne derimod skal paa Fødselsstiftelsen, staaer indtil videre hen i det Uvisse og kan ikke afgjøres, før der foreligger et strengt sagkyndigt Skjøn. A f yderligere Oplysninger kan vi fremhæve, at de to Slagsbrødre i Ørstedsparken ere tilsagte til Møde i den offentlige Politiret, at Mercurius med Vingebenene, der havde faaet Ansættelse som Contoirist i »Nordisk Husholdnings-Stores«, efter denne Institutions Ophævelse har modtaget en Stilling som Commis voyageur for Agrarpolitikken,og at de talrige Bækkenmusikanter skulle medvirke ved Tivolis Jubilæumsfester. Løverne ved Jarm erstaarnet have faaet Tilladelse til at promenere paa Østergade mellem de Tobenede, og den Gedebuk, der staaer og ryger lang Pibe af en Vandkrukke, skal være kjøbt af Fru Augusta Liitken som Pendant fil den Ged, hun i Forveien har. Endnu bør tilføies, at Borgmester Hviid har ærgret sig sort over det bøist tvetydige Selskab, han er kommen i. Der er dog engageret en Reengjøringskone, som skal forsøge at give ham Sindsligevægten og Hvidheden tilbage.

han sku’ bære sei ad aa reise bodde po krys aa tvers, tur aa retur aa frem aa tebaves aa jern igen, aa saa tænkte jæ, næ, tænkte jæ, jæ ve itte go te „Polletisæk- kenu, jæ ve go te „Puns4* for de æ en reite durkdre­ ven stifsfysekos, aa han ka’ vest hedder gi’ mei Relihed po di lange reiser, for jæ ska ju te Amerrika. Jæ har nu hyert, a Folk di reiser paa Begsyle hiele Joren ront, men for de føste bir man natyrligvis lit øm i Bavsiden a Maven, aa for de annet ka jæ inte hjule, aa for de trædje ka’ man jo inte la den Rulle go po vandet. Saa har jeg osse hyert, a Folk æ reist som Laame- tyve, tror di a de æ den billiste Mode, for de man tjener ju Pænge te, for de æ næmli de jæ mankerer, men hvodden ska jæ bærre mei ad mæ den hantie- ring? Jæ har, ska jæ si vos, tæmli stoere Hænner, di æ tol Tommer po den ene Led aa fjorten po den annen. Men saa har jæ osse hyert, a man ka reise Joren ront yden Penge, aa de maa jo være en ganske stovadi Mode aa bli vippet over te Ammerika po. Jæ har sæl en gang voren „Fedtøre“ ombor i et Skiv, jæ tar de ikke saa noje mæ Kosten, jej ka leve a hva der faller a, mæn je ve rennok hælst ha Kymad. Ka di itte, Hr. Puns, brue mei te a reise ront te Grin aa Reklamamus, jej æ lieglad, aa jej æ osse villi te a føle mei frem, naar bare a Laamerne po Folk va lit støre. Jæ v il nu partu te Sikagaa, saa ves itte di har annet, ku di saa itte skaffe mei en Pias som Bangbud eller saaden noed, som a man ku tjene lidt apartig ve, naar a man blier sendt i byen mæ penge eller saadan, eller ves di ve ta mej te Knorresprudend, ska je skreve, saa di ska komme te aa vifte mæ Øreklapperne. Mæ Avtelse Jens Knapstrup, aa de æ inte sant, a di sier, a jæ ha væt po Vrisløsen, for jæ var rennok dømt te 1 Or ve onnerretten, men Assesse- ren ve øvverretten han frikjente mei blank aa qvit aa ga mæ ovenikjøvet tyve Kroner forde a jæ hade sat i varetægten.

R e i s e l y s t .

Hær Redavtør! Je j æ fra Larmet a, aa æ kommen te Køvenhavn for a reise te Sikagoydstil- lingen, for der ska ju være saa stovadi, men jæ vee inte reiti, hvodden jæ bæst aa billist ska komme der- ovver, men di vil nok være saa behaweli aa jelpe mei lidt tilrettes.

N e l l e m a n n o g S p i l l e m a n d .

Spillemand spiller paa Strenge Og glæder dermed Enhver; Nellemann spillede længe, Men skulde før ha’ la’t vær’. Spillemand spiller — vi mores Og sige Tak for hans Spil; Sprællemandspiller for »Stores«,— Det skal der jo Nogen til.

Nellemann Kongens Foged i Spillemand paa Pegasen Jager med Forbud afsted, !Er til vor Morskab parat, Men mener slet ikke Noget, !Nellemann Stores-Suppedasen-, Ikke det Mindste, dermed. | V aren g ru elig la n gA d v o k a t,

Jæ saa i de store Blai „Polletisækken“ eller va de hedder, a der va en Man der spurte, hvodden man bæst ku reise igjennem Dammark, aa det svarte di po i en Spjalte,- aa endda en halv te ovenrkøvet, hvodden