S_Punch_1893

239

En bedr&velig Vise omJord'rno’eren, der agtede sig til denny ’ Verden, men ikke kom længere end til Nytorv.

Til Stadens civile Arresthus Den Jord’mo’ermadame man kjør\ Og havde man kjørt til et Pesthus, Hun knap kom i værre Humør. Den Vagtmester fik sin Levering Og satte sig paa sit Kontor Og skrev en behørig Qvittering Til Fogden for en Jordemo’er. Moral. Moralen — den er nu blandt Andet, Som man bør erindre, sig vel: Ifald Du vil reise af Landet, Bør først Du betale din Gjæld!

M el.: „Og dersom Du morer D ig dolig\u E n Jord’mo’er , der tjente kundolig’, En Bag til sig selv nok hun sa’e: Nu vil jeg forlade min Bolig Og saa vil jeg sgu stikke a’. 1 Hun var nu en heel Deel forgjældet i Og vilde nok snige sig væk. Skjøndt nødigt jeg her vil forteelVet, Ret pænt var dog ei dette Træk. Med Redelighed og med Troskab Det var kun saa temmelig sløit\ Hun solgte hele sit Boskab, Til Gjælden der blev ei en Døit. Saa var det, at hun tog Billetten Og vilde saa reise herfra; Men da hun kom ned til Paquetten, Saa saae hun, der var vinket a’. Paa Skibet hun mødte den ■ Foged, Og Regningen havde han med — »Hvis ei De betaler mig Noget, Saa kommer De inte afsted!« Men Alt, hvad Madamen hun eied’, Det var en Tikroner ved Gud, Og det , skjøndt hun dog havde feiet Sit samtlige Habengut ud. Og den vilde hun inte bytte, Men vilde beholde den seT — Nået! hvad skulde det osse nytte? Den klared’ dog ei hendes Gjæld. Paa Stedet den Foged eragted’ Arrest paa den Jord’mo’ers Person; Og da han nu først havde sagt det, Saa var der slet ingen Pardon. Nu blev der sendtBud efterDroscher, Den Jord’mo’ertour var forbi; Man kjørte, menDykkens Galoscher, Nei, de var nok inte deri.

A f o r i s m e r . Anonym hædersgave. Ved Hr. H jo rt-L o re n tz e n s Fratrædelse som Redacteur af „Nationaltidende“ skjæn- kedes der ham af Bladets Medarbeidere „en smuk Erindringsgave“. — Hvorfor skal en saa historisk Gave ties ihjel? Maa vi ikke bede om at faae at vide, om det var en sølvbeslagen Merskumspibe, en Frugtopsats, et elegant Skrivebord, en Sølvpokal, fyldt med Guld­ stykker, eller Midler til Oprettelse af et Hjort-Lorent- zensk Legat? Fagkyndighed: Fh. Proprietær H e ib e rg til Bangsbo skal være ansat som Sceneinstructeur ved Dagmar- theatret for næste Saison, en Stilling, hvor hans Er­ farenhed i at tumle større Menneskemasser i Høstens Tid vil komme ham særligt tilgode. Den nye Censor begynder. „Morskabstheatrets“ Sommerrevue vil først komme til Opførelse d. 28de Juli, idet den nye Censor skal have flæsket betydeligt op i Texten. Hvis Hr. V. M ø ller er ligesaa smagfuld i at rette paa Andres Dansk som i at skrive Sproget selv, turde det være høist tvivlsomt, om „Dannebrog“ har Ret i at mene, at „baade Revuen og vi Andre“ har Grund til at glæde os over Forsinkelsen. Storartet Velyjørenhed. Forfatteren og Digteren G u s ta v W ied forærede i Vinter en fattig Dreng 10 Øre og lovede ham desuden et Par gamle Buxer. Det synes dog ikke, at Prengen har faaet Buxerne. I „Po- litiken“ for ltide ds. fortæller Forfatteren selv denne Bedrift paa noget over een Spalte. — Brevkasse. E sp e rg jæ rd e . Tak for Meddelelsen! Det Sete afhænger jo heldigvis af Øinene, der see. Mange see anderledes end De. T an te R ikk e . Vi troe, De maa hellere sy ogstrikke End af Hippokrenes Kilde drikke. Red.

Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg.