S_Punch_1893

250

De gik til Borgmester, de gik til & Raad ~"I Aar og Dag; c.-De gik til Ministeren under Graad Med deres Sag. THer blev de trøstet, og hist man 1 uddrev dem, ^Stadigt gik Byens Betjente og s skrev dem, r Og saa faldt der Mulkter i Retten. i ) »Udelukt« var de fra Næringsdrift M deres Fag, A Men »indelukt« blev de — og det var stift — ^ Saa mangen Dag. Skjæbnen de mon’ til det Yderste friste, »Sidde den af« vilde altid de Fleste \ — Den Mulkt, som der vanked’ i \ Retten. Og Dagene rinde, og Tiden gaaer Sin vante Gang, Men endnu dog lyder fra Aar til Aar Den samme Sang. Retten i Danmark skal have sin Gænge; Gjæstgiversagen kan end leve længe, Mens Mulkterne regne i Retten.

Me l.: OmDannemarks Qvide der lød en Sang. Om Gjæstgiversagen der lød en Sang Heelt sørgelig; Der var i Beværtningen ingen Gang, Men Borgerkrig. Ned paa de Værter slog Stadens Betjente, Som paa de arme Smaaspurve en Glente, Og Mulkterne regned’ i Retten. Den Gjæstgivers Glæder til Sorger blev Og bitter Strid, Naar ikke han havde et Borgerbrev Fra gammel Tid. Holde han skulde til Brug for sin Næste Opredte Senge og StaldrumtilHeste, Hvis ei, fik han Mulkter i Retten.

T i d s t a v l e f o r J u l i M a a n e d . 1ste Juli. Sceneinstructeur E m i l P o u l s e n og Secondcensor V i l h e l m M ø l l e r begynde at fungere. Frygteligt Slid i den begyndende V irk­ somhed. Apropos Secondcensor! Det maa være ret sm igrende for Ens Selvfølelse at være Nr. 2, hvor E r i k B ø g h er Nr. 1. 2den Juli.- S angerdirecteur R a n t z a u s Bio­ grafi staaer i »Artisten«. Hans »Døgnfluer« b e­ rømmes, medens de lige saa daarlige »Vilde Skud« af C a r l s o n ha anes. — S angerdirecteur C a r l s o n tænker paa at nedlægge Forbud im od, at R a n t z a u offentligt, eller privat omtaler hans »Vilde Skud.« 4de Juli. C a r l s o n faaer Afsked fra »Kisten« og er nærved at gaae i Graven derover. —