S_Punch_1893

2 7 0

Men det var nu ikke længer Tiden at tale. Man havde indsendt Andragende paa Andragende uden Resultat. Der maatte handles. S ø r e n P e t e r s e n maatte gjøre Dirigenten op­ mærksom paa, at al Handel mellem Eleverne paa Skolen var forbudt. D i r i g e n t e n : Ja, det var ikke det, han m ente; men ogsaa denne Indskrænkning i Standens personlige Frihed burde paatales; men det vilde nok komme, naar man blev bedre organiseret. Der burde dannes Fagforeninger, og man burde streike. Saaledes kunde man nægte (Bravo! Hør!) at holde Sommerferie (Stærk Hyssen og Piben) paa den Tid, Lærerne ønskede (B ravo! Bifald. Dirigenten le v e !) A x e l P o u l s e n gjorde opmærksom paa den Interesse, der fra »Socialdemokraten«s Side var vist dette Møde. Han anbefalede at bruge den til Madpapir. S ø r e n P e t e r s e n mente, at man hellere burde støtte »København«. Det var Ungdommens Blad; redi­ geredes saa at sige af Kammerater; behandlede ogsaa Emner, der særligt interesserede Standen, som Variétény- heder, Mord, Tyverier etc., og oplyste Drengene om Ting, som Lærere og Forældre vilde holde En i Uvidenhed om. L a u r i t z K j ær : Hvad det først og fremmest kom an paa for at hæve Standen var, at den økono­ misk blev bedre stillet. Man forlangte ikke at stilles lige med Bydrenge og Soldater; men den nuværende Lønningsmaade med Karakteerpenge og Lommepenge var jammerlig og barnagtig og gjorde Standen af­ hængig. Der burde fordres Statstilskud. F r i t z S ø r u p : Maaden, hvorpaa Lærerne bleve kaldede, var meningsløs og vilkaarlig. Lærerne ved en Skole burde væ lges af Eleverne, da det dog kom an paa, at der var et godt Forhold mellem Elever og Lærere. De fleste Lærere duede ikke m eget og vare Pedanter og Tørvetrillere. Der var jo gjort et stort Skridt ved, at det var lykkedes at verfe en Lærer, som Eleverne ikke syntes om. Han anbefalede samlet Optræden og at fyre med Papirskugler. R e a l s k o l e e l e v P e t e r B l o k talte for Indførsel af Borgerskoleexamen i Stedet for Præliminærexatnen, der stillede for store Krav til Elevernes Flid og ikke levnede dem Tid til Sport og Sløid. D et stod sløit til med Sløiden. Han vilde anbefale Afskaffelsen af Religionsundervisningen, i hvert Fald af Psalmevers og Skriftsteder. Ligeledes anbefalede han Indførsel af Stenografi, der vilde gjøre det fuldstændigt af med Alt, hvad der hed Retskrivning og Skjønskrivning, og saa­ ledes vilde være en stor Lettelse, idet den vilde gjøre det umuligt for Lærerne at controllere Ens Stile, da de ikke vilde kunne læse dem. H a n s F r i s t r u p fremhævede, at det var saa for­ dømt kjedeligt at gaae i Skole og desuden absolut skadeligt for Udviklingen af al egentlig Sjov og Com- mers. (Bragende Bifald og Hyl). Men herved var der maaskee ikke noget at gjøre ligeoverfor vore Gamle og Opinionen i det Hele. Han gad seet »sin Gamle«, hvis man foreslog ham saadant Noget. Uh, han vilde skabe sig som en balstyrig Vagabond, der skal paa Politistationen. D i r i g e n t e n yttrede, at man, ialfald foreløbigt,

En ny Beværtning. (Tilegnes Næringslovcommissionen.) H e r i de gode, gamle Dage, Som Du og jeg og Alle veed, Man hver en Sorg og hver en Klage Forstod at skylle lystigt ned. Man ugeneert af Politi Drak sig et Glas Krambamboli, Krambimbambamboli! Krambamboli! En faderlig Regjering mener, At Sligt med Dyd og Christendom , Sig ingenlunde vel forener, /■'T a U Og til et Resultat den kom. Det skal nu være heelt forbi Med alle Slags Krambamboli, Krambimbambamboli! Krambamboli! ^C ^O g faae en Værtshusholderstilling Kan kun en distingveert Person I Kraft af kongelig Bevilling ,Og en Ministers Protection. Regjeringen kan ikke li’e Det Snapseri, Krambamboli, Krambimbambamboli! Krambamboli! . . Og derfor med det Allerførste 1 | \ Til Bedste for den gode Sag Skal hver en Landets Borger tørste Det Meste af hver Helligdag. Vil Kirken han ei vandre i, Han faaer dog ei Krambamboli, Krambimbambamboli! Krambamboli! Det skal os ikke overraske, Om Øvrigheden finder paa At sørge for en Patteflaske Saavel til Store som til Smaa. Naar den saa blot vil komme i n lille Snaps Krambamboli, Krambimbambamboli! Krambamboli!

C a f e

.

Congres af Skoledrenge.

August i 9 ° 3 .

t \ D i r i g e n t e n min­ dede om, hvorfor man var kommen sammen h e r- Det gjaldt om at hæve Skoledrenge- standen, der i mange I ) let, især fra Lærernes — ’ — ........... Henseender blev sjof 1 Af iCMAf f r n T oArArriA«

i / y

i

Side.

Lærernes Uddannelse var mangelfuld.

De

spurgte om Alt og vidste Ingenting selv. Dannelse lod m eget tilbage at ønske.

Ogsaa deres