S_Punch_1893

2 7 8

Gyldne Løfter fra Kammerherren. G O

A t Skolelærerne, lede og kjede A f Slæb og Slid,

jif/J izfffji■ rh ,- / '\ D e droge hid

f lÉ r ø r ^ S0^ e ^J0nnen f ° r deres F lid 1 1 l i n ! ------ \ I T ivoli, som de flittig t beleiredj I Og hvor de „baxyredf„ F ra Morgen tidligt til A ften silde, — E t perpetuerende pædagogisk,

/ / lyv

^ Kjøbenhavn, d. 24/2 1894. I August Maaned 1893 modtog vi fra det kgl. Theater en Meddelelse om de Arbeider, der agtes op­ førte i den første Halvdeel afS a ison en 1 893 — 94 , og nu, da vi kunne see tilbage paa dette Tidsrum, skulle vi bringe Listen i Erindring o g vedføie et Par smaa Noter. Oehlenschliigers » V æ r i n g e r n e i M i k l a g a a r d « kom ikke til Opførelse paa Grund af Fru N. N.s S y g e ­ melding paa ubestemt Tid. Henrik Hertz’s » D e n e n e ­ s t e F e i l « viste sig at have den eneste Feil, at Rol­ lerne ikke kunde besæ ttes, og gik derfor ud af Reper­ toiret. Holbergs » D o n Ra n ud o« kunde ikke spilles, fordi en af Hovedrollernes Indehavere endnu var lidende a f Sommertourné-Træthed. Shakespeares » E t V i n t e r ­ e v e n t y r « og »Ma c b e t h « opgaves, da det ved nær­ mere O verveielse viste sig for dristigt at fremføre to Shakespeareske Arbeider i een S aiso n ; saa syntes man, det var bedst at lade dem b egg e gaae i Spaanerne. D e tre originale Skuespil » K u n s t n e r e « , » T r o s o m Gu l d « o g » I l l u s i o n e r « henlagdes, da man savnede K u n s t n e r e , der t r o s o m G u l d vilde støtte Thea- trets I l l u s i o n e r om at kunne skabe Succes for originale Skuespil. » K j æ r l i g h e d e n s K o m e d i e « af Henrik Ibsen kom derimod til Udførelse og samlede tomt Hus fire Aftener. D e fire nye Operaer: » J o l a n t h e « , » F a l s t a f f « , » C l e o p a t r a « og »Ol u f « ere sammen med de fire paany indstuderede: » P o s t i l l o n e n i L o n - j u m e a u « , » Ha n s H e i l i n g « , » J ø d i n d e n « og » M e s t e r ­ s a n g e r n e « fremdeles under Indstudering, og ventes at kunne komme frem inden Aarhundredets Udgang. Derimod har » E l v e r h ø i « været opført 27 Gange. Endelig gik de lovede Balletter » V a l d e ma r « og »Et F o l k e s a g n « gjentagne Gange over Brædderne med den meer eller mindre ældgamle Besætning. Promissis, qvæ tibi non placeut, stare non débes, siger Cicero. Frit oversat: »Skidt med Løfter!«

Ik k e altid aldeles logisk , B aade Tale- og Spisegilde. T)e sluttede a f i Kongens H ave Med A ftensm ad f o r en sulten Mave , Og da man ikke har hørt dem gnave E fte r Sexaen reent fo rskræ kkelig t, H a r de vel alle fa a et Tilstræ kkeligt, Saa a t man ikke som sidste Gang S ka l høre deres K lagesang . — A f andre notable T ing, der fortjener A t blive noteret, E r sæ rligt den ene, A t T ivo li dygtigt har jubileret Og indkasseret D esaarsag en vældig Masse Moneter, Og „ Institutionen“ er bleven feteret Og gratuleret A f flere forskjellige A utoriteter, A f Politiet Saavel som a f Pressen, 1 A lle viste de Interessen, J Og ved en „Zweckessen“ Var alle P arter enige i ’et, A t Magen til T ivo li her p a a Jord, \\KD et var der hverken i S y d eller N o rd ; ^ S a a le d e s lød de bevingede Ord, S o m B e x og Ga r s te n se n sang i Chor . — N a a ! Saa har v i havt Invalidefest, H vo r Kongehuset mødte som Gjæst, Og, hvad der forresten va r allerbedst, Med et klækkeligt Overskud til B est, Noget , der virkeligt bør noteres Og skrives ret omhyggeligt ned, D a det er sjeldent, saavidt jeg veed, A t noget Lignende der præsteres, N a a r i et veldædigt Øiemed . D et ærede Publicum inviteres. ■— A t M issidnairerne Møde holde Og dygtigt i Taler og Thevand soide, V il jeg D ig heller ikke forholde, H os D ig nok ikke spiller en Bolle, D er kan betegnes som synderligt stor. — Og nu er jeg læns, M in bolde Jens, Og slutter med en dyb B.everens. \ A f Bourgeoisiet j Og a f Noblessen. Skjøndt deres Ord, Saavidt jeg troer ,

'.G

R i m b r e v til m in Ven Je n s pa a Landet .

Det har været en meget bevæget Tid I Sommerferiens Hede. Du veed jo vel paa Landet derude,