S_Punch_1893

2 8 7

Mads W ollesen : Saa er han missel ow ringer’, end han haa Lov o sæ te, for han skrywer jo sjel en Blaj djer aap i Norre. K nu tH au g ed ø len : Ja , ær hanikke galen, han? Og di Pengerne, som det gemene Folket slænger i Hatten hans, dem tar han ikke imot, naar ikke der føljer et Himmelhrev med, Fa’n hakke mei! Mads W ollesen : De’ æ da saa møi gall. A tøgges no, te aall’ Pængh æ ligh gue. A viea da, te hvisomensinnensti te a sku’ te’ aa rein atter, hwofiæ mi’ Pængh wa’ kommen, saa vill’ a komm’ gall a Stei. Den jenn Kruen æ mæ lissaa gue som den aahn Kruen. Knu t H augedølen : Det er, Fan fyke, talt som Dent ut at det norske Hjertet mit. Men hvad mener han, Farlil, om han F a Ile sen og aen nye Missionen hans: at lade tydske Skuespil opføre som pæredanske Originaler? Slikt skulde de vove paa i Norje, Far minj neida, om vi ikke skulde rundhjule dem i Hob! Jei kan bli fykende sint ved den blotte Tanken. Brrrrr... M ad sW o llesen : Ja, a faastoer mæ jo ett o saan nowd, men det maa vis væhr en slemme Kommeddi. K n u t H augedølen : Næsten criminel, paa det Viset. Det skulde være mig slig Slag, om Fallesen under den Mission faldt paa Missionsmarken. Mads W o llesen : No snakkæ Di om æMark; de’ faastoer a. A ka’ ett vehd, hudden mi eien Marker sjer ud, nærensti a no kommæ hjem. A tinkæ da, te Ann Mari haa faat æ Høst i Hus. De’ teinet heisen skit, ilav a reist’ hjemrn fraa, men to der æ jo da kommen nowdWand. Knu t Haugedølen : Det er sannt, det. Men den S alante Himlen holdt dog op med at øse, da denne iobert W att tog Høsten sin hjem. Da reinede det hare med disse Medaillerne, forstaas. Men da det nu reinede med Guld paa han Georg, hvoraf kommer det da, at han C arl hare fik Sølv, nan? Kan det være denne amerikanske Sølvkrisen? Mads W o llesen : De’ vied a missel ett, for a kinner hwærken Sølvgris’ hæ Guldgris’, a kinner kun te mi eien Pattgris’. Aa di haa ves ett faatt Me- dalli. K nu t H augedølen : Men hør De, skulde inte De nu kunne afsee femti Kroner? Hva? Mads Wollesen: Hwa seiæDo? Næi, a ka hwer- ken laahn Dæ 5 hæ 10 Kruener. A haar aaller flier, end a sjel ka behøww. K nu t Haugedølen : Aa, Fan, Dere har let de Fanteschillingerne i Lommen. —Eller bare ti Kroner, Fan. Mads W o llesen : A pass ett om saan nowd Værkeri. Men die haa’ vi Kjøwenhawn. Aa ve’ Do haa en Baier, saa’l a gi jen. \ ^pi (m u i

Nyt Bladconsortium. Bladindustiien nerhjemme bliver mere og mere indviklet. Det Ferslewske Fir­ kløver har alt længe floreret; „Politiken“ og „Køben­ havn“ har ogsaa sluttet sig en Deel til hinanden — qui se ressemblent, s'assemblent —og nu lader det til, at og­ saa „Social-Demokraten“ og „Adresseavisen“ har fundet hinanden. En længere Kritik om Morskabstheatrets Fore­ stilling ved Fru Anna Christensens Gjenoptræden som Madame K yd b je rg i Bevuen var enslydende i begge Blade forrige Onsdag. De maa altsaa have slaaet sig sammen om samme Theateranmelder. En Skypumpe af uhyrlig svære Dimensioner observeredes for nogle Dage siden af „Politikens“ Reporter. For hans ubevæbnede Øie saae Yandhosen ud til at være fyldt indtil en Fjerdingveis Høide med saare mærkelige Ting, saasom: Vandposte, Amager­ bønder, Barkskibe, Negere, Huse, Teglsteen, Skovej Kjøretøier, Fugle, Hvaler og Smaaøer. Men da Sky­ pumpen omsider naaede Integade og opløste sig i de lange Spalter, viste det sig, at den foruden Vandet kun indeholdt en Flok Ænder (af Arten: Anas avisia.) Invalid Concert. Ved Concerten i Exerceerhuset forleden til Fordeel for Invaliderne udeblev Halvdelen af de Assisterende, der vare opførte paa Programmet. Men var det nu ogsaa nødvendigt at illustrere det smukke Formaal i den Grad stærkt, at man gjorde selve Concerten in v a lid ? „Politikens“ Cohn’er har lagt sig efter at spaae i Hænderne. Det skulde de have begyndt paa for halvandet Aar siden, saa havde Bladets ledende Trekløver ikke behøvet at falde igjennem ved Folkethingsvalgene den 20. April i Fjor. Brevkasse. j Hotel de Ville. De spørger, hvonor Taamet paa det nye Raadhus skal være saa umaneerlig høit. Yi have bragt i Erfaring, at det kun bliver nøiagtigt saa høit, som de vise Fædre tilsammen stikke dybt. — Tante Hikke. Er De nu der igjen? Albert i Hjertensfrydgade. Det skulde være os en Hjertensfryd at „glæde Dem meget“. De kan jo prøve. —

Med dette Nummer følger et illu stre ret Annonce-Tillæg.