S_Punch_1893

303

og Boldene for bløde med en Harald Petersen som Modstander. Derfor blev Udfaldet ogsaa 6 . 6 . 2 . 3/s for Petersen mod 4. 1. 3. 39 / m . ' Tredie Spil stod imellem Frederik Smidt og Jacob Jensen, og skjøndt F. S. kun bavde drænet i fri Luft og paa Bane to Dage og en Nat, førte han sig godt, men J. J. som i Førstningen anlagde en noget drømmende Spillemaade, tog sig med de senestærke Arme og Been lige op i Slutningen sammen til en Spurt , der aldeles demoraliserede Modstanderens Spil. Jacob Jensen har en frygtelig Spurt, men Smidts Boldføring er saa elegant, at den lover den pur unge Mand en glimrende Fremtid. Tilsidst stod Kampen mellem Schou og Ravn. D e høre b eg ge til vore Lawn-Tennis-Champignons, og deres Spil fremkalder altid den høieste Beundring. Ravn er maaskee lidt blødere i Bolden end Schou, men til Gjengjæld har denne, naar han gaaer til Gjærdet, noget saa Ædelt i sin Holdning, at det virker elektriserende paa Tilskuerne. Han gjøx" det med en Anstand, der bør tages til Mønster af alle Spillere. Schou fik pointet 6 . 5. 9. 6 / i 9 , Ravn 6 . 4. 3. 3 / i 5 i. — En glimrende Kamp mellem to Heroer! Blandt de i Tourneringen deltagende Spillere maa Hr. Peter Jørgensen finde sig i denne vor kritiske Bemærkning, at hans Lægmuskulatur er pauvre. Det maa rettes ved Træning. Denne Laion-Tennis-Tournering havde kun samlet faa Tilskuere, men de 27, der inclusive Undertegnede havde givet Møde, tør man nok kalde Eliten af den danske Nation. Efter Forlydende afgaae „the Champignons1 om faa Dage til Chicago, hvor Amerikanerne sikkert ville tabe baade Næse og Mund af Forbauselse over deres eminente Færdighed og lære at værdsætte den Nation, der tæller saadanne Karle i sin Midte. Bob Catcher. Sagkyndige Hippologer have synet Hesten „Molwa“ for at skjønue over, om den kan optræde igjen som Traver, efterat den, „som det vil erindres“, i forrige Meeting prostituerede sig ved at styrte paa Charlotten“ lund Traverbane. Der vil dog ikke blive givet Erklæ­ ring om dette for Nationens Velbefindende saa skjæbne- svangre Spergsmaal før om HUger. Det er uhyggeligt, at man skal gaae saa længe i en saadan Spænding. Hunde Politiet, der jo er en saa omhyggelig Eader for os, ikke bevirke en Fremskyn­ delse af de Sagkyndiges Erklæring? * „Politiken“ (alias E. B.?) giver forleden Ondt af sig over, at Theatercommissionen nu er traadt sammen. Kammerherre F a lle sen faaer bl. A. et Æselsspark. E. Brandes var, som bekjendt, Medlem af den forrige Theater-Commisssion, men er denne Gang for- bigaaet. „De er sure“ o. s. v.

V i s e om de mange Kjødbidder , der af forvorpne Mennesker bortpractiseres fra de offentlige Slagtehuse. Mel.: „En Sømand han maa døiec ^ Stadens Slagtehuse Nær Gasværkshavnens K a i '$AOg vort Torv for Qvæg, > Hvor Svende gaae i Bluse Og Mest’re i Kavai Blandt det meget Qvæg,

Der høres Tale Om den Skandale, Ben splittergale, Ber for sig gaaer: Naar Bag oprinder Be Slagfre finder, A t Kjød forsvinder A f Køer og Faar. Naar Nattens Mørke hviler Udover Land og Stad, Og hver Svend er væk, Til Slagtehuset iler En dristig Tyverad Aled en Kniv og Sæk. Filet han skfærer, Og Lyst han nærer Til Talg i Blærer Og Lammehov; Og — hvilken styg Streg! — Ben bli’er hans Bov! Faae afsat K jød paa den Vis Betaler sig kun sløit, E r det vel saa sært? Og sælge det til den Fris Maa S lagfren finde drøit, Naar det alt er Og derfor agter Nu hver en Slagter,

UU Saa nærmer tryg sig Ifan til en Tyksteg

i?

V Saavidt han magter, A t lede op Ben Nat-Bandit, der Gaaer om og snitter 1 hvad han hitter — Ben lede Krop! Brevkasse. Lp. Det gaaer bedre for Dem nu, men det er dog ikke endnu saa glat som ønskeligt. S, 1\. For almindeligt til at interessere. Smaus „ En Samtale ønskes.

ftøgr** Med dette Nummer følger et illu stre re t Annonce-Tillæg.