S_Punch_1893

3 1 1

Men der findes i Bogen en Pære, som hænger saa hoit, at han ikke kan naae den. Den Pære er hans Yens Kone. Og hun vil ikke lade sig plukke, for hun er moden. Hun modnes først, da hendes Mand, der selvfølgeligt er Digter over en lav Sko, stikker af og lader hende hænge, medens han selv gaaer ud i den hlaa Verden for at søge nye Pæretræer. Ellers er Livets Træ det Samme som Dødens Træ. Den, der bliver ved at æde Pærer, er en Dødens Candidat. Dette er da Bogens dybe Symbolik, at Liv er det Samme som Død, at Dag er Nat, at sort er hvidt og grønt er gult. Menderfor bør allePæretræerhuggesomog alle symbolistiske Digterhelte hænges, for at der kan opvoxe en ny Slægt af Æbletræer og Ynglinge med Stivelse i Knæerne. Historien om Livets Pæretræ er et digterisk Stor- væi’k af høi Rang. Dets Plads er midt imellem Michael j Gjørups og Christian Johansen Homums historiske Romaner og Rosenkildes Vrøvleroman. Foi’fatterens Hoved er den møreste symbolistiske Pære, der voxer i Danmarks TJrtegaard. Foraarsgrønt.

’ te Polleteggen- Mend sæl ha je skrevven en hel Bonke Slæmninger som je nog hober adt Ja kko p Mangssa ve værre Forligger te, naar ad je faar Johandesjørresen te aa sk riw e et Faarort te Boven. Lame nu hvide om du ve sludie daj te min 'Skolie ø g værke faa den. aabbe i Norreje, mæn du ska kons ta gaadstæ Önge ok «, faa di Gammele æ naaen rene fagidioter. Ve in ligge Hærge te ves. du begønner paa a defate, a w a r es Bækterskoile slets inte bryjer sej om Rædtstm-iiinen aa vi ha sadl paa vorses Porgram, a a ll Rædbfarinmi kane æ te faar at forsinge Talænd- I dern.es tljw eging. II* lelsn.iog din E jn a r j ø r r e n sæn , Diktér.

A s s e s s o r e n .: Jfviiå er le t , — har De nu igjen banket Deres Kone ? — Jæ .g æ r e jo in te Andet, end hvad Assessoren sæl sa’e. jæ skulde. A.: H vad for noget, har jeg sagt, De skulde banke D eres Kone? — Ja, Assessoren. smVjø, hun skulde ha’e en orden­ lig Omgang. Olaf Pou lsen er bleven malet af S lo t Møller, og der skal være „en Mulighed“ for, at Billedet, der skal være meget ligt-, kan komme i det kgl. Theaters Eie. — Tænk, hvilken Ulykke, om denne Mulighed skulde glippe; det vilde dog være enævig Skam og Skjændsel for Nationen. Vi ville derfor indbyde til en National- subscription til Erhvervelse af Billedet for det Konge­ lige. Subscription modtages paa „Punch“s Contoir. * K ie l & L angstedt skulle have erhvervet Forlags- retten til K r oy er s „badende Drenge“. Hvilket Svine­ held! Det maa være omtrent det Samme som at vinde den store Gevinst i Lotteriet. Vi forstaae forresten ikke, hvorfor d’Hrr. ikke med det Samme have sikkret sig samme Kunstners elskværdige „Hattemagerdrenge“. „Dieser Glieder Gotterpracht“ burde virkelig have al- meen folkelig Udbredelse. Brevkasse. Snaftafut. Det mesopotamiske Sprog er et under­ ligt Sprog. En gammel Herre. Vi nære vel Respect for Alder­ dommen, men ikke i den Grad, De forudsætter.

Køvvenhaun, d. 2odes Siptæmber 1893.

Kære Ven! Nu ve jæ grive Pinden aa laje dig hvide hvor- dang a det gaar hernere paa Danmargs flade Sledter siden Sommerfjeren. I Skolien æ je bleen siddendes i samme Klase, faade a Lererne æ umulie som Pæta- goker, men jaj er lie glaj i bække Enner for de er dov i Livet a man ska leve naaed og igg e i Sgolen, aa je ska nog sæl sørre for min Ujdanelse ve a lese di Blaje, som je snopper fra min Gamles Baglaamme uje i Kaaridoren, Som han næmli igge har maaralsk Moed til aa ta ing i Stuverne faa Katingas aa Amaljes Skyl aa saa sæller je dem baetter, naar je sæl ha lest dem. Mend nu ha je danet en ny Skolie, det ve sie forstaar du en Dekterskolle som ska være naaed i Rædtnin af ham B odddæ re aa P aul Véling aa ska heje »Pasijænterne« faade vi sitter paa vorses Porgram at de æ skit mæ de Hele aa adt Samfunnet æ mørdt og stødt paa Skalden saa de æ gandske ingkurapel aag Livvet er ig ge vært at slæve paa faa Mænsker a maadærne Rædtnin. Je æ Mæster for Skolien aa har allereje 6 Tehængere aa vi skrivver allesamen Værs

Med dette Nummer følger et illustreret Annonce-Tillæg.