S_Punch_1893

3 3 4

Na nsen omtaler Hans Jæ g e rs Syke Kærlihet, som Petrine har laant mig og- som Petersen ikke paa nogen mulig Maade maa see, fordi det er saa umoralsk og det taaler en Mand ikke at indvies i, men naar jeg kommer næste Gang skal jeg tage Bladet med til Dem, lille Fru Schrøder . . . Farvel, Farvel! . . . De skulde kjøbe Wienerbrød hos en anden Bager, der ikke flotter sig saa meget med Margarine af Nummer 4 med lidt Bedærvelse i . . . Farvel! —

, . . . Nei, det siger jeg, Fru Schrøder, vær De glad ved at De har siddet Enke næsten lige siden Crone gik af, for De kan troe, en gift Kone gaaer i iriegen Angst og Bæven, naar hendes Mand er ude efter Klokken ni om Aftenen, som Petersen er engang imellem, og maaskee kommer til at bruljere med Be­ tjentene, der gjør saa meget Spektakel for at holde Orden i Gaderne, og kan blive slæbt paa Stationen, mindre levende end halvt slaaet ihjel, det bringer mig til at tænke paa Henriques . . . ikke'Finis Henriques! . . . men Robert, der fik Stokkeprygl af ham Lieutenanten i Garden, som jeg ikke kan fortænke ham i, nemlig Lieute­ nanten, for selv om enBladskriver haren udprægetNæse af de noksom bekjendte, behøver han ikke at stikke den ind allevegne, og hvorfor skal der være frit Slag for enhver Sjamæng, naar Talen er om Frøken Dons, vel? ikke sandt?.. nei, jeg troer nu rigtignok, at baade Holberg oppe ved, det Kongelige og Tordenskjold nede ved Holmens har smilet meget bifaldende, dengang de saae Slaget paa Hjørnet af Holbergs- og Tordenskjoldsgade, og Do ns har nu vundet de Laurbærblade, som Garden nok kan trænge til, og mit Moderhjerte sympathiserer da ogsaa med hans Optræden som en Kunstnerindes Beskytter, for, seer De, min lille Julie har bestemt sig for Theaterveien og har faaet Plads i Riis-Knudsens •Elevskole, saa hun nok med det Første kommer ind i det store Repertoire, for alle Riis-Knudsens Damer er jo endnu Elever, undtagen Frøken Lerch e, men hun kan da min Sandten ikke , spille Ingsjeny, og Fru G jørling sluttede jo af med den »arrige Qvinde« i forrige Sæson, saa den bedste Kraft paa Spinde­ siden velsagtens skulde være Professorinden, men hun har jo ikke alene Skinnet men ogsaa Behrens i Adresseavisen imod sig, det viser da, at Miskjendelse er der nok af i denne Verden, som Doctor Øs trup fik at føle, da han kom ridende hjem fra Jerusalem til Sessionen og blev taget til Infanterist, fordi han vel­ sagtens ikke har været hjulbenet nok til at blive Husar, siger Fritz Grønbæk, og Fritz er forresten selv meget ulykkelig i denne Tid, da han skal møde til Mønstring, men ikke har det svageste Blink af Idee om hvad Regiment han hører til, eftersom han ikke mindes Andet fra hans Militærtjeneste, end at Obersten var en gammel graa- haaret Herre, der mindede saa meget om en Hval­ ros . . . . er det ikke Hvalros, det hedder? . . . . men Du Godeste’! . . . her sidder jeg og snakker og glemmer ganske, at jeg skal hjem og gjemme det Nummer af »Politiken« for min Mand, hvori Peter

Læsere, at der forestaaer en meget betydelig Revision af Helligdagsloven, som i sin Tid blev lavet af Hensyn til de alderstegne Fastores emeriti paa Frederiksberg, paa det at de kunde drikke deres Søndagsrødvin i fuldkommen Fred. Nu er Justitsministeren kommen paa den Tanke, at Loven muligt kan være til Gene for alle de Mennesker, der ikke bar været Præster i 75 Aar, og ban foreslaaer derfor bl. A. følgende Forandringer: Den første Søndag i Fasten maa Boutikeme boldes aabne til et balvt Minut over 9, for saa vidt Dagen ikke falder paa en Mandag. Tre og tyvende Søndag efter Trinitatis skulle Cigar­ handlerne nave Tilladelse til at bolde aabent fra Klokken 4 Eftm. til EJ. 4 og 5 Min. Eftm., forudsat, at det ikke er Regnveir. Paa Store Bededag maa en Familiefader med mindst fem Børn drikke en Baier bjemme bos sig selv, kun at ban indestaaer for, at den er kjøbt Dagen i Forveien. Det tillades ædruelige og arbeidsomme Personer at passere en Kirke under Gudstjenesten; dog ere de pligtige at bave Filtsko paa Fødderne og at entboide sig fra enbver støiende Lyd, saasom Nysen, Hosten, Harken, Næsepudsning og deslige. For Kjøbenhavns Politibetjente bortfalder For­ pligtelsen til at gaae i „Bethesda“ i Kjølvandet paa Poutidirecteuren. Det tillades at forrette lettere Hjemmearbeider om Søndagen, saasom: Læsning (dog helst af Prækenbøger), Skrivning (dog ikke Regninger), Negleskrabnihg (und­ tagen paa Tæerne), Loppefangst (naar Jagten ikke bliver for støiende eller Knaldet for høit), Brodering (af Alterduge) samt Syngen (af Psalmer) etc. Hvis dette bumane og tidssvarende Forslag bliver til Lov, vil man atter kunne trække Veiret om Søndagen i dette Land. Men Forslaget bar en erklæret Fjende i „Foreningen til Søndagens rette Brug“ , som allerede samler Underskrifter paa en Adresse til Regjering og Rigsdag om endelig ikke at forstyrre Søndagsfreden ved at indføre en tøileløs Frihed, der giver alle verdslige Lidenskaber frit Spillerum.