FrederiksbergGasværkGennem75AAR_1936

de største Stykker med en Støder. Derpaa blev Koksene maalt med løse Tøndemaal. Gasproduktionen tog sin Begyndelse den 22. September 1860, men For* bruget var endnu meget beskedent; det første Aar naaede det kun 2—300 Kubikmeter dag* lig. Forbruget voksede imidlertid hurtigt, alle* rede i 1875 maatte Gas*

N ATURLIGVIS fungerede den ny Gadebelysning ikke straks fuldstændigt tilfredsstillende, selvom der var almindelig Glæde over Forbedringen fra Auktion for en Slik — 11 Rigsdaler og 17 Skilling! Ude i Allégade viste det sig, at Gasrørene voldte Skade paa Haver* nes Træer og Buske, hvorfor Kommu* nalbestyrelsen tilskrev Justitsraad P o u l s e n , at de maatte flyttes, saa at de fik en passende Afstand fra Beplantningen. Man ser ogsaa af et Notat i Kommunalbestyrelsens Protokol 4. Oktober 1860, at Etatsraad S t æ g e r, som sammen med Fuldmægtig P l o c k r o s s dannede Gaskontroludvalget, fandt Belysningen utilfredstillende paa nogle Steder, hvor* for man vedtog at placere 6 Lygter ekstra, ligesom man vedtog at ansætte endnu 2 Vægtere til Pasning af Lygterne i det udvidede Belysningsomraade. I 1860, da Gasbelysningen tog sin Begyndelse, fandtes der kun 34 beboede Gader og Veje foruden Frederiksberg Slot med tilhørende Bebyggelse, og enkelte af dem havde kun nogle faa Huse, f. Eks. boede der paa Finsensvej de gamle Tranlygter, der blev solgt paa Den nye G adebe ly sn ing . værket derfor udvides med en ny Gasbeholder, i 1877 med et nyt Retorthus, 1878 byggedes der et nyt Rense* og Apparathus, man indførte Vandkølere, Tjæreudskillere, roterende Standardvaskere og Rensere med delt Strøm. End* videre kan nævnes, at man i 1883 byggede en ny Retortovn, i 1884 en ny Sta? tionsmaaler, i 1886 igen en ny Gasbeholder og i 1892 atter en ny Retortovn. Man gik lidt efter lidt over fra de oprindelige Ristovne til Halv* eller Hel* Generatorovne, samtidigt med at Retorternes Dimensioner efterhaanden for* øgedes.

Fra Opførelsen af den store Gasbeholder paa Finsensvej. 1912.

23