AndreasPeterBernstorff_1899

96 Gæld. Rosenkrantz var uvillig stemt mod BernstorfF, maaske ogsaa af nationale Grunde; da BernstorfF blev tilbagekaldt, skrev han til Schack Rathlou, at dette forekom ham at være at styrke en Side, som han ikke ønskede styrket. BernstorfF havde Medliden­ hed med hans ynkelige økonomiske Stilling, men dadlede skarpt og hensynsløst hans slette Økonomi og ansaa ham i det hele for en højst uheldig Repræsentant for den danske Højadel. Brydninger mellem Hof og Minislre skabtes af Køller- Banner og Grev Woldemar Friedrich Schmettau. Køller-Banner var efter sin Medvirken den 17 . Januar kommen til at staa Hoffet meget nær, og det kostede Ministrene en haard Kamp, før de fik hans Planer om omfattende Ændringer i Hærvæsenet hindrede og ham selv fjernet fra København efter et Sammenstød mellem ham og Eickstedt og Carl af Hessen i Efteraaret 1772.1 Køller- Banner blev snart efter Guvernør i Rendsborg, men holdt sig ingenlunde rolig; han kom idelig til København og stredes med de militære Departementer og Eickstedt. Indtil først i 1775 havde han holdt sig til militære Sager; men man frygtede, at hans Indflydelse skulde gaa videre, og det vakte derfor almindelig Til­ fredshed, da Hoffet i Løbet af 1775 —1776 brød med ham og fra først af ganske vist i meget ærefulde Udtryk, men senere med megen Skarphed gav ham Tilhold om at holde sig borte. Der har vist været adskillig klogt i hans militære Planer; men han var et uroligt Hoved og en stor Intrigant, saa det var forsvarligt, at Ministrene gik imod ham. Ikke mindre var dette Tilfældet med Grev W. Fr. Schmettau, der var Køllers gode Ven og derved skaffede sig Indpas ved Hoffet.2 BernstorfF hadede h.im af et godt Hjerte, de andre Ministre næppe mindre. Bernstorffs Uvilje stam­ mede for en Del fra Schmettaus „ugudelige“ Skrift: „Blätter aus Liebe zur Wahrheit“ , som kun Køllers Indflydelse havde friet ham for Straf for, men denne Aarsag vil for en moderne Betragtning ikke være fyldestgørende. Den beror for en stor Del paa et stort Snæversyn i Bernstorffs religiøse Betragtning. Men Schmettau var tillige Intrigemager paa en Hals, hvad der blandt andet fremgaar af hans intime Forbindelser med den berygtede Æven- tyrer von Krohne. Han vandt ganske vist ikke fast Fod ved