AndreasPeterBernstorff_1899

120 Struensee havde afskaffet denne Ordning, og nu bestod det tyske Kancelli af en Overprokurør og tre Deputerede, hvilke alle var hinanden ligestillede; disse afgjorde alt, hvad der ikke skulde refereres, medens Thott havde Referat af de øvrige Sager.1 Over hele denne Ordning var der stor Uvilje i Holsten, fremfor alt hos Adelen, som var yderst misfornøjet med at skulle staa under et Kollegium af lutter borgerlige Deputerede og f. Eks. se det høj­ fornemme Ridderskabs Anliggender i mange Tilfælde afgjorte af Folk af lavere Stand. Men ogsaa i Borgerstanden var Misfor­ nøjelsen stærk paa Grund af de Personer, der under de nuværende Forhold vilde faa Magten. Overprokurøren Adolf Gotthard Carstens stod de lyske Adels­ kredse nær, to af de Deputerede Christian Ludvig Schütz og Peter Henningsen var lidet betydende, men derimod var det den tredje Christian Ludvig Stemann, Deputeret siden 1771 , der vakte Frygt og Uvilje. Stemann var Hoffets Tillidsmand, og gennem ham vilde Hoffet regere Kancelliet. Hoffet, der i disse første Aar selv mangler Indsigt og Erfaring, søger paa alle Omraader en eller anden at holde sig til. I de danske Sager kunde Scliack Rathlou i Reglen bruges, men til de tyske Sager kendte han for lidt, her skulde Stemann benyttes. Stemann var en velbegavet, energisk Mand, en dygtig Arbejder, men en Ærgerrighed, der vilde frem, naar Lejligheden bød sig. Meget bestemt havde han, skønt tysk af Herkomst og Opdragelse, sluttet sig til de danske Kredse i København. Mellem ham og Guldberg var der et nært Venskab, og Stemann gik ud og ind paa Slottet. Hoffets Anerkendelse fik sit Udtryk, da han i September i Anledning af Juliane Maries Fødselsdag udnævntes til Konferensraad.2 Saaledes blev Holstenernes Fremtidsperspektiv et Kollegium af lutter borgerlige med Stemann i Spidsen og gennem ham helt afhængigt af det udpræget danske Hofs Vilje. I de Sager, der ikke skulde refereres, og i alle Naadessager, hvor Kabinetsordrer fra nu af i Reglen benyttedes og Indstillinger af Hoffets private Tillidsmænd var meget virksomme, vilde Stemann blive almægtig. Det øvrige skulde Thott referere, men naar Saldern sagde om ham, at han hverken kendte Holstenernes Love eller Ønsker, var