AndreasPeterBernstorff_1899

15 Osten blev forbitret herover, og hans Udelukkelse fra disse • vigtige Forhandlinger gav Anledning til hans Afskedsbegæring i Oktober 1772. Det absolut utilbørlige System, hvorefter Hoffet sammen med en eller flere Ministre, der er i Gunst, uden de andres Deltagelse afgør vigtige Anliggender, satte her sin Frugt. Den 14. Oktober forlangte Osten sin Afsked i et Brev til Kongen. I et andet til Arveprinsen, hvem han bad aflevere An­ søgningen, motiverede han denne bittert og skarpt. Man havde aabenlyst udelukket ham fra Forhandlinger, hvori de andre Stats­ ministre havde deltaget. Slige Tilsidesættelser undergravede hans Stilling; de fremmede Gesandter kunde ikke have Tillid til ham, naar han ikke havde sin Regerings Tillid. Hoffet havde den største Lyst til at lade ham gaa; men da Schack Rathlou ikke vilde overtage Ostens Post, kunde man ingen finde, og den 20. Oktober maatte Arveprinsen bede Osten om at blive. Osten svarede Dagen efter undvigende: kun hvis Arve­ prinsen vilde garantere ham, at der fremtidig blev vist ham fuld Tillid, vilde han blive; under den Forudsætning havde han altid ønsket at bevare sin Stilling. Prinsen, hvis Breve var konci­ perede af Schack Rathlou, svarede samme Dag skarpt, at Osten selv maatte bestemme sig; han havde ikke mistet hans Tillid; havde det været Tilfældet, vilde han have faaet det at vide. Men hvis Osten vilde forpagte hans Tillid for sig alene, saa kunde han ikke indrømme ham den, saa lidt som nogen anden. Dette Svar gik dristigt uden om Kærnepunktet. Ostens Holdning synes i alle Maader uangribelig; men det er utiltalende at se hans Kollega Schack Rathlou være Arveprinsens Raad- giver og Pennefører. Det var illoyalt og uklogt. Ret forbavsende er det imidlertid, at Osten alligevel gik ind paa at blive. Han meddelte Arveprinsen dette endnu samme Dag, altsaa den 2 1. og erklærede meget korrekt, at han aldrig havde forlangt, at Arveprinsen kun maatte vise ham Tillid; blot den samme Tillid, som der vistes de andre Ministre, krævede han, og det maatte han for sin Stillings Skyld. Arveprinsens afsluttende Brev giver Indblik i Hoffets egentlige Tankegang. Prinsen siger, at alt nu skal være glemt, men, hævder han, det tilkommer ene