AndreasPeterBernstorff_1899

30 Dette var hans Standpunkt. Han havde vendt Danmark Ryggen, da Onkelen døde. Indtrykket af Dødsfaldet var overvældende. „Jeg har mistet en Fader, der paa en Gang var min Vejleder, min Støtte, mit Livs Lykke og Glæde. Min Sorg er uhyre. Jeg kan ikke, jeg vil ikke finde Trøst,“ skrev han til Ditlev Reventlow, Onkelens nærmeste Ven. Snart genvandt han dog sin Ligevægt, og endnu dybt greben skrev han til sin Veninde Louise Gramm: „Jeg ønsker altid at tænke og handle som en Kristen, der er underdanig og ydmyg og aldrig miskender Guds Godhed, som altid bør tilbedes og altid er medynksfuld.“ 1 Tusind praktiske Ting optog ham; han var Universalarving og Tantens Værge, Onkelens Bo var stort og ind­ viklet, dets Status vistnok tvivlsom. Til sidst i Marts maatle han blive i Hamburg, saa vendte han og hans Hustru tilbage til Børnene og Landlivets Foraarsro paa Dreyltitzow. Tankerne gik ofte til København. Han oprørtes over den Modstand, Planen om at hædre Onkelens Minde mødte, og dadlede strengt meget af, hvad der skete. Baade Onkelen og han havde set uvillig paa de ny Magthaveres Fremfærd mod de fængslede og betragtet det som højst tvivlsomt, om man retfærdigt kunde ramme andre end Struensee, da det viste sig, at der ikke havde eksisteret nogen Plan om at afsætte Kongen. Trods deres flammende Had til Struensee og hans Hjælpere vilde Processens Gang og hele Sagens Udfald være bleven anderledes, om Bernstorfferne havde raadet. Nu mente de altfor ofte at kunnet spore Rantzau- Aschebergs grumme Sind; de fandt, det var lige skammeligt, at Guldberg, der havde været med den 17. Januar, sad i Dommer­ kommissionen, og at en af Struensees første Hjælpere, Rantzau, fik Belønning for dobbelte Ugerninger.* Ved Siden af Kritiken gik dog mildere Betragtninger, og A. P. Bernstorff anerkendte de ledendes saare vanskelige Stilling. „Husk,“ skrev han til Louise Gramm, der havde æsket hans Mening, „paa Madame Sévignés Ord, at det er svært at ramme rigtig, naar man sigter paa lang Afstand.“ 3 Snart fik han dog Lejlighed til at se alt paa nærmere Hold.