AndreasPeterBernstorff_1899

at faa Statens Gæld til Banken afbetalt, var ganske slaaet fejl. Gælden var tværtimod stegen, Banksedlernes Antal ligesaa, men Kursen sunken. Nu ved Overtagelsen gik man ud fra, at Finanserne snart igen maatte laane hos Banken, men at dette vilde fremkalde en ny uforholdsmæssig stor Seddelforøgelse, maatte man indse og forudse Kalamiteter som i Aarene 1760 — 1763 . Her glemte Schimmelmann og Bernstorff, hvad de selv havde op­ levet, og søgte af Hensyn til den øjeblikkelige Fordel ved at have Banken ved Haanden, naar det kneb, ikke Sikkerhed mod ny Farer. Ganske vist udtalte Bernstorff, at det var Hensigten, at Banken ogsaa fremtidig skulde bevare sin gamle Form og sine Love og være adskilt fra Finanserne.1 Men hvad betød dette, naar man lod Overskattedirektionen faa Bestyrelsen af den? Det var det schimmelmannske Æskesystem, der forblindede Bern­ storff; Overskattedirektionen hørte jo lige saa vel til „Finanserne“ som f. Eks. Finanskollegiet. Naar derfor Bernstorffs første Bio­ graf Eggers forsøger at fri ham for Ansvaret for Banksagen 1773 , da er dette uberettiget.“ Bernstorff bærer tværtimod Hovedansvaret, for saa vidt det er ham, der til syvende og sidst overvinder Schimmelmanns vaagnende Betænkeligheder. Noget andet er det, om Eggers bar Ret i Paastanden om, at Bernstorff siden bestemt modsatle sig Seddelmassens Forøgelse, i Forbindelse, efter hvad Bernstorff selv skal have sagt til Eggers, med Thott: Dette lader sig for Øjeblikket ikke eftervise, blandt andet fordi Bernstorff nu straks gik ud af den egentlige Finansstyrelse, og hans Stilling til de følgende Aars Finanspolitik kun ad Omveje kan forfølges. Det taler dog noget til Fordel for Eggers’s Paastand, at vi allerede i Sommeren 1773 har Udtalelser af Bernstorff om, at Schimmelmann bør gøre andre Udveje til at skaffe Penge, saa man kan undgaa Banken.;i Men i øvrigt følger Bernstorff helt igennem Schimmelmanns Politik; der kan have været Menings­ forskel paa enkelte Punkter, men under sit første Ministerium har Bernstorff ingen selvstændig Finanspolitik, og hans eneste betydeligere Indsats i den er, hvad der knytter sig til Bankens Overtagelse af Finanserne. Vi ser ham her som en energisk og praktisk Mand, men