AndreasPeterBernstorff_1899

63 Guldberg og Hoffet en Tryghedsfølelse, der virkede paa deres hele Politik. Hidtil havde man regnet med den Mulighed, at misfornøjede kunde henytte sig af den forviste Dronning; nu havde mulige Fjender intet saadant Samlingspunkt. Grænserne for, hvad man turde gøre, udvidedes kendelig; i de forskelligste Kredse næres den samme Ængstelse for. hvad Hoffet vilde gøre. Suhm skrev, at Dødsfaldet vist var en Lykke for Landet, men „vel kun, om Folk ikke blive for hovmodige og sikre“ . Bern- storff var glad over, at Caroline Mathilde, som han havde næret en voldsom Uvilje imod, var horte; men han mente, at man nu stod over for den Vanskelighed, „at visse Folk skulde gaa for vidt, glemme deres fordums Ængstelse og tro at kunne udslette Mindet derom ved dristige Skridt, ikke mod farlige Fjen­ der, men mod Departementerne og mod dem, der daglig prædike Regler og Strenghed i Principper og i fast System.“ 1 Han følte straks noget saadant, men haabede dog, at det vilde være forbi- gaaende. Haabet slog imidlertid fejl; fra nu af gaar Hoffet og særlig Guldberg i kendelig raskere Tempo. Guldberg føler sig sikrere. I Oktober 1774 var han bleven Gehejmekabinetssekretær hos Kongen. „Gid det kun ej være en Begyndelse til videre Avancement, da er han snart vippet,“ bemærkede Suhm. I Ja ­ nuar 1776 fik han det hvide Baand, i Maj 1776 blev han Stats- og Gehejmekabinetssekretær med Oversekretærs Rang. „Jeg frygter for det Skridt, man vil lade Guldberg foretage; Gud give, det maa blive taaleligt,“ udbrød Bernstorff, da Udnævnelsen var under Opsejling.2 I Løbet af 1776—1777 bryder Guldberg derefter med Schack Rathlou, og samtidig spaar en fremmed Diplomat, at han er i Fremmarche, mod Konseillet.;i Et Aar, efter i Maj 1778 , er­ klærer Bernstorff, at Guldberg besidder al virkelig Magt i Riget; og medens Arveprinsen glider mere og mere ud af Spillet og efter Bernstorffs Sigende kun interesserer sig for Naadessager og Hof- fets daglige Liv og i det hele bliver mere og mere indolent, lader Guldberg Kabinetsordrernes Strøm overskylle alle Departe­ menter, Bernstorffs alene undtagne. 4 Forholdet mellem de tre Personer, hos hvem den endelige Magt laa, er da det, at Ai-veprinsen, bortset fra Smaating og