AndreasPeterBernstorff_1899

71 stock og dennes Digterkreds som siden Brødrene Stolbergs viser, at Adelsmandens Principper blev svækket i Livets brogede Sam­ mensathed. Bernstorffs barnlige Kristentro, hans noble Karakter og varme Hjertelag har gennemtrængt hans daglige Færd; lians Forhold til Mennesker har først og fremmest været bestemt af deres moralske Værdi, og kun i hans politiske Betragtning trænger Standsfølelsen sig frem. At den er bleven ægget af det guldbergske System, er utvivlsomt, men samtidig har Bernstorff lært meget af de Tanker, Guldberg stod som en Art Talsmand for. Ube­ hersket Forbitrelse over Strømninger i Tiden, der gik ham imod, var ikke Bernstorffs Sag; han harmedes og bedrøvedes over Mod­ standen mod Adelen, men han søgte at forstaa den og udspejde dens Kilder. Han vidste da meget vel, at det var „Aarhundre- dets Aand'L der gik imod Standsadskillelsen.1 Dette manede ham til Afslag i sine Krav, maaske lige saa stærkt som Guldbergs Overmagt. Her som paa mange andre Punkter sker der en Ud­ vikling i hans Anskuelser, og efter 1784 spiller Standsfordomme næppe megen Rolle for ham. Paa dette Omraade betød Guldbergs og Hoffets Principper saaledes ikke overvættes meget, langt mere betød de dog paa det nationale. Lige fra den 17 . Januar spores hos Hoffet en udpræget Uvilje mod alt ikke Dansk og særlig mod fremmede i de høje Embeder.2 Allerede i Januardagene var en udpræget Danskhed i Modsætning til Struensees overlegne Tyskhed god Politik. Osten slog vistnok stærkt paa de nationale Strenge, og i det ny Konseil kom kun een Tysker, Rantzau-Ascheberg, efter hvis Fald Bern- storfif blev den eneste tyske Minister i hele Perioden. Den udpræ­ gede Danskhed gav sig tillige andre Udtryk, saaledes i Statsraads-' anordningens Bestemmelse om, at alle Forordninger, der ikke ved­ rørte de tyske Provinser, skulde affattes paa Dansk, i Bestemmelser om Brug af dansk Sprog i Konseillet og i Regeringskontorerne over­ alt, hvor det var mulig, og i Anordningen om dansk Kommandosprog i Hæren, hvorved Eickstedt fremtræder som stærk national. Men det synes, som om den derefter er traadt mindre frem i det ydre, skønt Uviljen mod de fremmede netop nu kom stærkt til Orde i