AndreasPeterBernstorff_1899

76 ragende i nogen Retning.1 Sikkerlig havde Bernstorff store Vanske­ ligheder ved at faa et saadant Diplomatkorps oplært til sin ener­ giske, harmoniske og maalbevidste Udenrigspolitik. Hans hele Paastand er vistnok fuldt berettiget; man har et stærkt Indtryk af, at der i disse Aar overalt mangler dygtige Kræfter. Men paa den anden Side skyder hans Kritik af Indføds­ retsloven noget forbi Maalet; betydelige Mænd gror ikke frem paa Kommando. Alligevel er Indfødsretslovens Betydning vistnok hleven overvurderet. Den er et Udtryk for en vaagnende dansk Folkebe­ vidsthed, som altid bør holdes i Ære; men at vi vandt vort Land for os selv, skyldes andet end Love mod Udlændinge. Vi kom­ mer her dybere, til hele Enevældens System, til Folkets politiske Umyndighed, der først sent afkastes, og endelig til Forholdet til Holsten, der overhovedet svækker Indfødsretslovens Betydning i national-dansk Henseende. Ganske sikkert er det særlig danske Følelser, der skabte Loven, men den maatte jo ikke være og var ej heller Udtryk herfor, selv om den i Kongeriget vistnok særlig blev opfattet saaledes, skønt der ogsaa i Hertugdømmerne var almindelig Glæde over den. Holstenerne var indfødte saa godt som Danske og Norske; men hvad hjalp det at lukke ved Elben og spærre Hannoveranere og Mecklenburgere ude? Eiderporten blev aaben, og Tyskeres Indflydelse i Danmark er sandelig ikke forbi med 1776 . Visselig var Hoffet og Guldberg dog her i nøje Samklang med en fremaddrivende Stemning i Folket. Bernstorffs Vidnesbyrd, at Loven modtoges med stor Begejstring rundt om, svarer nøje til, hvad vi hører af andre samtidige og til mange litterære Be­ gejstringsudbrud. For en Gangs Skyld var Guldberg med til noget, der blev staaende, medens Tiden snart skyllede det øvrige bort. Ved Indfødsretsloven ser vi en af Konseillets Medlemmer række Haanden til, at en betydningsfuld Sag unddrages Stats- raadet. Sligt var det, der muliggjorde Guldbergs System. Mini­ strene holdt ikke fast sammen imod Hoffet. Bernstorff stod ene i fast og ubøjelig Modstand imod Kabinetsregimentet. Statsraadet kom i Februar 1772 til at tælle seks Medlemmer foruden Arveprinsen, men før 1780 svandt det ind til fem. I

Made with