3259093073

7. Støtte-kredsen bag Middelgrund-havvindmølle- initiativet har tidligere vist evnen til at gennemføre større vindmølleprojekter, som Avedøre og Lynet­ ten Vindmølleparker med succes. 8 . Aktiv folkelig medvirken skaber folkelig accept. Dette illustreres ved, at der ikke var en eneste klage ved etablering af Lynetten Vindmøllepark. Til sam­ menligning var der 2.000 klager, da Elsam etab­ lerede Tunø Knob Hawindmøllepark. 9. Havplacerede vindmøller er den eneste større pla­ ceringsmulighed for et møllelaug i København, jfr. bopælsreglerne. Afviser man denne mulighed, ude­ lukker man i praksis Københavns befolkning fra at deltage i vindkraftudbygningen i Danmark. 10 . Miljø-og Energiministeriet er stærk fortaler for på land at placere vindmøller i „tekniske landskaber". Middelgrunden er netop en del af et sådant „tek­ nisk landskab". Der er mange gode argumenter for også at placere havvindmøller i sådanne „tek­ niske landskaber", frem for i mere jomfruelige hav­ placeringer længere ude på havet. 11 . Et godt princip for en bæredygtig energiforsyning er at udnytte lokale ressourcer. Nærhedsprincippet (og her er ikke tale om EU) betyder at vi kan glæde os ved synet af vindmøllerne og samtidig have ind­ flydelse på og viden om, hvor elektriciteten kommer fra. KuIkraftværkernes forurening og ressource­ forbrug er mangefold større, men usynlig. Middel­ grundens vindmøller synliggør vores ressource­ forbrug og vi kan overskue konsekvenserne. 12 . Det hævdes at Havvindmøller udgør en for stor økonomisk risiko for de borgere, der involverer sig som medejere, samt at borgerne ikke har økono­ misk styrke til at følge op, hvis der sker et uheld el.lign. Vi mener ikke, at argumentet holder. Inve­ steringen vil for hver borger være begrænset. Med forsikringsaftaler o.lign. elimineres/reduceres risi­ koen. Argumentet duer i al fald ikke, til på for­ hånd, at udelukke et direkte folkeligt engagement i havvindmølle-udbygningen. ! 3 . Med sin beliggenhed vil en hawindmøllepark på Middelgrunden være det bedst tænkelige udstillings­ vindue for dansk vindmølle-teknologi. Vindmøller er Danmarks tredje største eksportartikel.

Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøkontorer i Danmark (SEK). Som medlem af Miljø - og Energikontoret får du vores blad og tidsskriftet Vedvarende Energi og Miljø, hvor der løbende vil blive informeret om projektets forløb. Hvis du øn­ sker yderligere information om foreningen, er du velkommen til at kontakte os på kontoret. Hvorfor en hawindmøllepark baseret på folkeligt medejerskab ? Der er en hel række gode argumenter for etable­ ring af en hawindmøllepark på Middelgrunden, Der er tradition for et direkte folkeligt engagement i udbygningen med vindmøller - det skal også gælde for havvindmøller. Når vi ønsker en renere energiforsyning er det simpelthen nødvendigt, at vi selv tager et ansvar. Så længe elværkerne kan producere elektricitet på beskidte kul, billigere end med vedvarende energi, kan vi ikke forvente, at de bruger vindmøllerne frivilligt. 2 . Folkeligt ejerskab giver flere vindmøller. Elværkerne er kun forpligtet til at etablere en vis mængde vind­ kraft (400 MW). Folkeligt ejerskab sikrer derfor flere vindmøller udover dem elværkerne skal bygge. 3. Samarbejdsprojekter mellem møllelaug og elvær­ ker har vist sig at give bedre og billigere projekter/ end hvis elværkerne alene står for vindmølle­ projekter. Meget taler for, at dette også vil være tilfældet med havvindmølleprojekter. 4. En hawindmøllepark på Middelgrunden vil set i et lokalt, nationalt, europæisk og globalt perspektiv, være et enestående eksempel på folkeligt enga­ gement og fremvise Danmark som et land med et dynamisk demokrati. 5. x Middelgrundsprojektet er en enestående mulighed for at engagere en hel storbybefolkning i praktisk bæredygtig handling. Set i en Agenda 21-sam­ menhæng er initiativet vigtigt. Agenda 21 er FNs handlingsplan for en bæredygtig udvikling udar­ bejdet på miljøtopmødet, afholdt i Rio i 1992. 6 . Middelgrundsprojektet kan blive starten på et bre­ dere privat engagement og et supplement til el­ værkernes indsats - helt parallelt med det, der skete med udnyttelsen af Nordsøolien, hvor der blev skabt alternativer til DUC's indsats. baseret på et folkeligt med-ejerskab. Her er nogle af disse argumenter: 1 .

Made with FlippingBook flipbook maker