Chr.BayerGamleMinder_1925

A U T O G R A F E R

introduceredes jeg for ham ; han fik et Blad af min Lommebog og skrev sit Navn, baade som Under­ skrift og i Noder, hvad saavel Heises som Gades Navn særligt egnede sig til. Flere sjældne Autografer har jeg faaet paa saa mærkelig Maade, at jeg ikke kan forbigaa at for­ tælle derom. Jeg fik en Dag et Autograf-Katalog fra Leipzig, hvori stod anført: Ludvig Holberg, en Linie med Navn, til Pris 1 Rm. 50 Pf.; da det af Erfaring var mig bevidst, at man maa skynde sig, naar man vil være sikker paa at faa, hvad man ønsker, telegraferede jeg efter den, og nogle Dage efter modtog jeg pr. Post en nydelig lille Holberg- Autograf som efter Kyndiges Udtalelse skal hid­ røre fra en Consistorieskrivelse; en Arkivmand har fortalt mig, at der i Consistoriet findes en Mængde Skrivelser med de samme Holbergs Ord og Navn, idet f. Ex. af Professorerne, Gram som den æld­ ste, først har skrevet: Jeg imprimerer ikke o. s. v. og Holberg derefter: Jeg ei heller. L. Holberg; den­ ne lille Bagatel fra den store Digters Haand er jeg den Dag i Dag meget glad for. En Velynder af mig sendte en Dag fra sit Kon­ tor Bud efter noget til Frokost; da Budet kom med det købte, lagde han Mærke til, at det var ind­ pakket i noget skrevent, og da han saa nærmre til, viste det sig at være Hostrups Komedie »En Spurv i Tranedans«. Han sendte Budet hen for at afkøbe Høkeren Resten af Manuskriptet, og der var heldigvis Alt, paa de første Par Blade nær — ja, der var endog bag i nedskrevet store omarbei- 102

Made with