Chr.BayerGamleMinder_1925

H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E

Byen med Prospekter af Kronborg til den ene og Hveen til den anden Side; men det, der trak stæ r­ kest i mig, var Gurre og den deilige Vei dertil, for­ bi Kronborg Ladegaard, Teglværket og Teglstrup Hegn, som jeg dog en Dag fik en Rædsel for; jeg havde sat mig rigtig godt tilrette med »Karlmas­ sen«, som jeg kalder min Malerkasse, da en Flok Bier eller Bremser pludselig overfaldt mig, sum- mende og brummende mod Paraplyen, og da jeg har hørt saameget om, hvordan de ved deres Mængde kan pine, ja dræbe, baade Mennesker og Dyr, styrtede jeg i vild Flugt ud til Landeveien, der heldigvis var nær ved; efter at have sundet mig lidt, gik jeg derind igen for at redde mine »Greier«, og da var heldigvis Sværmen trukket væk. Men nu til Gurre. Der er et eget Trylleri over Egnen, ja i selve Navnet; de poetiske Folkesagn om Volmer og Tovelille, om den vilde Jagt, ja, lad os høre, hvor betagende Thieles Folkesagn fortæl­ ler en Bondes Beretning om, hvorledes han engang oplevede at se Kong Valdemar jage: »Jeg husker grant fra den Tid, jeg endnu var. en Dreng, at jeg en Aften blev sendt ud for at hente vore sorte He­ ste, som gik paa Græs i et Krat ved Valdemars- lund (en G aard i Nærheden af Gurre). Det var en mørk Efteraarsaften. Vinden susede mig om Ørene, og Regnen piskede mig i Ansigtet. Jeg var ikke vel tilmode, hverken over Vejret eller over Mørket, og underlige Tanker løb rundt i mit Ho­ ved. Med et hører jeg Hundeglam, Hestetrampen og Lyd af Jægerhorn, der klang for mine Øren

1 2 2