Chr.BayerGamleMinder_1925

H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E den var forgæves; Jagtlarmen tiltog og kom næ r­ mere og nærmere. Jeg syntes at se en Rytter paa en sort Hest i flyvende Fart over mit Hoved, hvor- paa Larmen igen fjernede sig og ophørte ganske, efter at et Skud var faldet henne i Krattet. Jeg var endnu stedse vildfarende og i stor Frygt for at styrte ned af en Skrænt, som jeg vidste var i Nær­ heden. Da tænkte jeg paa Vorherre, vendte min Trøie — jeg havde hørt, at det skulde være godt — strax klarede det op, og jeg var lige p aa Kanten af den omtalte Skrænt. I største Hast stod jeg op, vendte om og var snart hjemme, hvor jeg fik at vide, at det var Kong Volmars vilde Jagt, jeg havde hørt og seet.« — ■— Men først og sidst er det den vidunderlige, drøm­ mende Sommerdags-Stemning over Ruinen, Søen og Skovene rundt om, som nok skal kunne inspi­ rere Malere og Digtere, ja:

— husker Du Sjølund, den deilige 0, hvor de vilde Skovduer kurre, de duftende Bøge, den stille Sø husker Du Gurre?

I en saadan Stemning har jeg, efter at Jernbanen blev aabnet og man paa et P ar Timer kunde kom­ me dertil, ofte siddet malende og fordybende mig i det Skønne, der rørte sig om mig: Svalernes rast­ løse Flugt, Droslens og Nattergalens Slag inde un­ der Bøgenes Kroner saa det svarte med Ekko, Skov­ duernes Kurren, ja alle de Lyde, en Maler hører, 124