Chr.BayerGamleMinder_1925

H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E

naar han borte fra Mennesker, stille og tyst, sidder ved sit Arbeide, og er han end ikke en Mester, saa, hvis han i Andagt lytter til Naturens stille Virken, er hans Arbeide ikke forgæves, nei, da har han havt et Møde med sin Skaber. Saadan malede jeg en Dag i Gurrevang et af de store deilige Bøgetrær ned mod Søen, og da jeg var færdig, eller rettere, havde arbeidet mig træt, spadserede jeg gennem Skovene til Frede­ riksborg. Senere, efter at Slottet var genopbygget baade ud- og indvendig, kom jeg der ofte, der var jo me­ get at tilegne sig, og da jeg saaledes en Dag gik i Slottets Sale, mødtes jeg med den i sin Tid saa be­ undrede Skuespiller Hultmann, nu Pensionist, men med sit endnu ungdommelige og elegante Ydre; da jeg lagde Mærke til, at han og hans Hustru træng­ te til Veiledning, og jeg var fortrolig med Værel­ sernes Indhold, tilbød jeg dem min Bistand, og det blev et meget fornøieligt Samvær; Hultmann var stærkt interesseret i alt hvad han saa, og da vi endelig kom ned i Slotsgaarden, gik jeg til Po rt­ neren for at faa min Malerkasse. Da Hultmann saa den, sagde han: »De er Maler?« hvortil jeg forkla­ rede, at jeg ikke ernærede mig som Kunstner, men at jeg i Ferierne hengav mig dertil af Hjertens Lyst, og da Hultmann, som ogsaa dyrkede Maler­ kunsten og tyede til den som et oplivende Middel mod sin overhaandtagende Melankoli, hørte dette, skiltes vi, som det lod til, Begge oplivede og tak­ nemlige for hinandens Selskab, Hultmanns til Fre­ 125