Chr.BayerGamleMinder_1925

H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E

som jeg havde beundret og glædet mig over paa Scenen. Jeg er, naar jeg, ret ofte, tænker paa ham, glad over at have kendt og skattet ham som Men­ neske. Naar jeg, for et Øieblik, vender tilbage til, hvad en Maler kan opleve, naar han da har Sans derfor, men det modsatte synes mig næsten utænkeligt, saa vil jeg da sige med Kong Valdemars Replik i »Syv­ sover dag« :

----------------- Jeg tror, at alle de Væsener, som i Jord, i Luft, i Vand, i Træer, i Urter virke travlt, de tusind og atter tusind smaa forborgne Svende, som i Naturens Værksted trælle flittigt har sig forenet-----------------

ja, saadan er det, at det Hele virker som en Sym­ foni; jeg vælger helst det aabne Landskab med en viid Horisont til alle Sider, fremfor at være inde­ lukket i en tæt Skov — og naar Skyerne, i stærke Farver, kantede med hvide Bræmmer, bebudende en lille forfriskende Tordenbyge, eller de seiler gennem den blaa Luft som lette hvide Bomulds­ totter, naar Skovene i det Fjerne blaaner, en hvid­ kalket Landsbykirke hyggeligt kneiser midt i en lille Bondeby og endelig Lærkerne, høit oppe i Luften, juble, som om det lille Bryst skulde spræn­ ges — ja saa har jeg et Motiv, som fryder mig, saa glemmer jeg alt, hvad der hedder Tid og det er nu kun om at gøre at faa det bedst mulige ud af mit Arbeide. 127