Chr.BayerGamleMinder_1925

V E N N E R O G V E L Y N D E R E

besvarede jeg og vi talte da ikke mere om det; men Dagen efter stod Bloch udenfor min Gadedør med de to og Undskyldning for, at han selv kun havde de andre to i enkelte Exemplarer, se — det er at være Gentleman — og jeg forstod saa godt, hvad Professorinde, Fru Anna Bloch sagde til mig i nogle Ord, vi vexlede i Direktørens Leilighed ef­ ter hans Død: »Ja, det er herlige Mennesker, de fire Brødre.« Hvem der kunde faa det Eftermæle! Professor, Billedhugger Theobald Stein, beun­ drede jeg allerede som ungt Menneske, naar jeg paa de aarlige Udstillinger paa Charlottenborg saa hans Arbeider, Holberg, Tordenskiold og Niels Juel-Statuetterne, som jeg fandt betydelig friskere i Fremstillingen end hans senere Omarbeidelser til Statuerne; men alligevel, de staa anderledes pla­ stiske end hvad der i den nyere Tid ydes; hans »Kong Skiold«, en fin og yndefuld Komposition, lige rig i Opfattelse og Udførelse: en deilig so­ vende Dreng, med Oldtidssmykke i Haaret, hvi­ lende med Hoved og den ene Arm paa et Korn­ neg, og det Hele flydende paa Havet, saadan som Sagaen beretter. Ikke saa underligt, at Kong Fre­ derik VII, som havde stærke Oldtidssympatier, var saa tiltalt af dette Kunstværk, at han købte det i Marmor ved dets Fremkomst. Prof. Stein forærede mig sin kønne lille Skitse »Michelangelo og Torsoen i Vaticanet«; jeg kan godt forstaa, at dette Emne maatte tiltale en pla­ stisk Kunstner; Michelangelo, i hvis Kunst der var noget af en Gigant, har, berøvet Synet i sine sidste 134