Chr.BayerGamleMinder_1925

V E N N E R O G V E L Y N D E R E

skab, tog sig herligt ud i sin gamle Form, før Re­ staurationen. Prof. Storck havde megen Passion for de gamle adelige Voxsegl og var, som en naturlig Følge heraf, en betydelig Kender af de gamle Adelsslæg­ ter; han var saa uegennyttig, at han, endnu i le­ vende Live, forærede Rigsarkivet sine Samlinger, der var fortrinligt ordnede og i mange Aar hans kæreste Fritidsarbejde at sysle med; jeg var glad ved hans Venskab, og det var mig kære Oplevel­ ser, naar han besøgte mig, og den ellers saa stille Mand fik sig en lun lille Latter over et eller andet, som gottede ham. Landskabsmaleren Thorvald Niss, har jeg kendt fra Ungdomstiden; han var oprindelig Blomster­ maler paa den kongelige Fabrik, men da han føl­ te, at der var noget ved at bryde igennem, tog han, med en rask Beslutning, Afsked med Porcel- lænsmaleriet skønt det var en fast, om end meget beskeden Indtægt og begyndte at male ude i det Frie; det lykkedes, takket være Professor Otto Baches kraftige Indgriben, saa at han hurtigt fik et Navn og blev en af vore talentfuldeste N atur­ malere, navnlig blev Efteraaret hans Styrke. Niss malede altid ude, uden Hensyn til Veiret, og han kunde døie adskilligt af Sne og Kulde, naar han havde sit Billede paa Lærredet, saa var alt glemt; men nogen gammel Mand blev han ikke, og det har vel nok været denne anstrengende Arbeidsdag der forkortede hans Liv. Jeg erindrer, at jeg en E fteraarsdag mødte ham paa Klampenborg Station 136