Chr.BayerGamleMinder_1925

V E N N E R O a V E L Y N D E R E

med et stort Lærred paa Ryggen, og da jeg ogsaa var taget ud for at male, foreslog han, at vi skulde male hver sit Motiv, men saa nær, at vi kunde tale sammen; men medens jeg, famlende og usik­ ker, ikke fik noget videre ud af mit, havde han, paa samme Tid, faaet et karakteristisk Efteraars- billede, en af Stormen fældet Bøgestamme udover et Vandhul, et Motiv, han oftere fandt og har malet med stor Virtuositet og som indbragte ham Wie- ner-Udstillingens Guldmedalje. Niss var med sin friske, freidige Natur, glad ved at se, hvad andre kunde præstere, og han har ofte, ved at se mine Skitsebøger, talt rosende og anerkendende Ord, ligesom naar han f. Ex. kun­ de sige: »skal vi bytte Studie«, og derved, uden al Selvvurdering, høinede en andens Arbeide. Han har ikke reist meget i Udlandet, det følte han ingen Trang til; men engang, har han selv fortalt, reiste han igennem Tyskland, jeg tror paa Vei til Paris. I Kupeen (3. Klasse) var der flere Smaafolks-Passagerer og Niss kom da snart i Passiar med et Par, Mand og Kone; det var me­ get gemytligt,' og tilsidst spørger Niss Tyskeren om hans Haandtering, Tyskeren svarer: »Künst­ ler!« »Ah,« siger Niss, »ich bin auch Künstler.« »Achso,« siger Tyskeren, »und Ihre Specialität?« »Landschaftsmaler, und Ihre Specialität?« Tyske­ ren: »Krafftkünzler, Trapez.« Ja, Niss var en ægte Kunstner-Natur, sørgede ei for den Dag imorgen, og derfor blev han aldrig nogen velhavende Mand, trods det, at han kunde 137