Chr.BayerGamleMinder_1925

V E N N E R O G V E L Y N D E R E

i disse Børneselskaber aflurede han dem deres Pudsigheder. Ogsaa vore Smaadrenge holdt han meget af, og det blev, i de sidste Aar han levede, hans Lyst at komme hjem til os en bestemt Aften i Ugen, for at lege med dem, se Dukkekomedie og endelig se dem blive klædte af og bragt tilsengs. Landt var selvfølgelig en stor Ven af Dyrehavs­ bakken og da især Mester Jakel, hvis Dukke-Ma­ nerer han pudsigt kunde efterligne. Han boede en Sommer i Ferien hos »Posemanden« i Dyrehaven i et Hus ved røde Port i Ordrup Krat, sammen med Thorvald Niss, og her inviterede han alle sine unge Venner og Veninder ud en Sommersøndag, og efter en fornøjelig og god Bespiisning, legede vi paa Ermelundssletten »to Mand frem for en En­ ke«, indtil vi om Aftenen, forfriskede af den muntre Dag, tog hjem til Byen, hver til sit. Landt forstod altid at bringe Glæde med sig og meddele den til os Andre. Et kønt lille Træk om Landt som er blevet mig meddelt fra paalidelig Kilde, vilde jeg gerne have med; Landt var, forinden han kom i Bikuben, an­ sat som Kontorist hos Handelsfirmaet J. F. Erich- sen & Søn; det var i 1866, at Husets Chef laa syg og for Døden, at Landt en Aften mødte med sine Morgensko under Armen og tilbød at vaage over sin gamle Chef. Dette Sindelag ligner saa ganske Landts gode Hjerte og er blevet bevaret i taknem­ lig Erindring om ham af Familien i en Tid, hvor der endnu ikke kendtes til Sygeplejersker. 141